Forskernes anbefaling: Tag et afbræk fra sociale medier

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskning viser, at en kort pause fra sociale medier kan have overraskende positive effekter på din mentale sundhed. Det kan være fristende at scrolle videre, men måske skulle du overveje at tage et par dage fri fra skærmen.

Betydelige mentale sundhedsfordele
Flere studier peger på, at en pause fra sociale medier på blot 3-7 dage kan reducere både stress, angst og depression. I et studie, foretaget af forskere fra Department for Health, University of Bath, England fra 2022, blev 154 deltagere bedt om at stoppe med at bruge sociale medier i en uge. Resultatet var klart: deltagerne oplevede markant mindre angst og depression samt en generel forbedring af deres velvære. 

En anden undersøgelse foretaget af forskere fra blandt andet Information Systems and Decision Sciences ved California State University viste, hvordan en uge uden sociale medier for en universitetsstuderende kunne nedsætte stressniveauet, især hos dem, der brugte sociale medier i stort omfang. De sociale medie afbræk giver hjernen en pause fra konstant sammenligning og selvkritik, hvilket er afgørende for den mentale sundhed.

Mindre begrænsning
Det er ikke kun lange pauser, der virker. At begrænse brugen af sociale medier til 15-30 minutter om dagen, kan også have en positiv indvirkning på dit mentale helbred. En undersøgelse foretaget af The University of Auckland med 230 studerende viste, at de, der reducerede deres daglige sociale mediebrug til 30 minutter i to uger, oplevede mindre depression, angst og frygt for at gå glip af noget. Deres generelle positive følelser steg desuden betydeligt. Dette indikerer, at små ændringer kan gøre en stor forskel i det lange løb.

Nye strategier
Hvis du ønsker at reducere din brug af sociale medier, findes der flere strategier, du kan prøve. En simpel metode er at slette apps fra din telefon og kun bruge dem på computeren. Andre har haft succes med at skifte deres telefonskærm til gråtoner, så farverne ikke giver en belønning og virker kedeligt, eller endda prøve en “old-school” klaptelefon i en periode. Ved at skabe fysiske barrierer for adgangen til sociale medier, kan du mindske den tid, du bruger på dem, og derved forbedre din mentale sundhed.

Læs også: Et dagligt glas juice eller smoothie kobles til lavere depression

Artiklen er baseret på informationer fra Psychology Today, Science direct, National Library of Medicine og The University of Auckland.

Læs også: Tarmfloraen i spædbarnsalderen kan hænge sammen med udviklingen af autisme og ADHD

Andre Artikler

Nyt kæmpestudie: Disse billige fødevarer forbindes med lavere blodtryk

Et nyt internationalt studie peger på, at nogle af supermarkedets billigste fødevarer kan være forbundet med en markant lavere risiko for forhøjet blodtryk.

Glem sprøjterne: Patienter tabte over 10 procent af deres vægt med ny pille

En ny tablet mod overvægt har vist lovende resultater i forsøg, hvis udviklingen fortsætter, kan den blive et alternativ til de populære vægttabsinjektioner.

Diætist anbefaler: Dette bør du spise før flyrejsen

Små valg ved morgenbordet kan gøre en stor forskel i luften. Det mener en ekspert i mave- og tarmsundhed.

Eksperter advarer mod ukritisk brug af magnesiumtilskud

Mange tager magnesium i håbet om bedre søvn og mindre stress, men eksperter advarer om, at tilskuddet langt fra er nødvendigt for alle.