Du kender sikkert følelsen af at træde ud af en varm sauna. Pulsen banker, musklerne slapper af, og hovedet føles pludselig lettere.
For mange handler det bare om velvære, men forskningen tyder på, at vanen kan have en dybere virkning.
Et finsk kohortestudie publiceret i tidsskriftet Age and Ageing fra 2016 kobler regelmæssig saunabadning til markant lavere risiko for demens.
Mænd, der tog sauna fire til syv gange om ugen, havde 66 procent lavere risiko for at få en demensdiagnose sammenlignet med mænd, der kun badede én gang ugentlig. Risikoen for Alzheimers sygdom var 65 procent lavere i samme sammenligning.
Læs også: Zombieceller kan fremskynde aldring: Nu har forskere gjort et gennembrud
Mere end 2.000 mænd fulgt i over 20 år
Studiet er en del af det såkaldte KIHD-studie fra det østlige Finland. Forskere fra University of Eastern Finland fulgte 2.315 midaldrende mænd mellem 42 og 60 år i median 20,7 år og registrerede, hvor ofte deltagerne brugte sauna.
Faldet i risiko voksede trinvist med hyppigheden. To til tre sauner om ugen var forbundet med 22 procent lavere demensrisiko sammenlignet med én gang. Først ved fire til syv ugentlige saunabesøg blev faldet markant.
Hvorfor varmen kan hjælpe hjernen
Forskerne peger på, at saunaens effekt på hjertet kan være en vigtig del af svaret. Regelmæssig saunabadning er tidligere forbundet med lavere blodtryk og bedre funktion i blodkarrene.
Netop forhøjet blodtryk er en kendt risikofaktor for demens.
Læs også: I denne europæiske landsby bliver kvinderne bemærkelsesværdigt gamle
Jari Laukkanen, der ledede studiet, siger til Science Daily: “Det er dog velkendt, at hjerte-kar-sundheden også påvirker hjernen. Den følelse af velvære og afslapning, man oplever under et saunabad, kan også spille en rolle.”.
Varmen får desuden kroppens celler til at danne særlige stressproteiner, der hjælper med at rydde fejlfoldede proteiner væk.
Den slags aflejringer ses i hjernen hos Alzheimer-patienter, men koblingen fra sauna til hjernebeskyttelse hos mennesker er stadig usikker.
Vigtige forbehold inden du booker tid
Studiet er observationelt. Det kan vise en sammenhæng, men ikke bevise, at saunaen i sig selv er årsagen. Forskerne tog højde for alder, rygning, alkohol, motion og en række sygdomme, men andre livsstilsfaktorer kan påvirke billedet.
Læs også: Ny forskning: Disse kostvaner kan være med til at bremse kroppens aldring
Deltagerne var udelukkende midaldrende finske mænd. Resultaterne kan derfor ikke uden videre overføres til kvinder eller yngre.
Intens saunabrug kan være belastende for personer med lavt blodtryk, uregelmæssig hjerterytme eller andre hjerteproblemer. Er du i tvivl, så tal med din læge, før du lægger din uge om efter det finske mønster.
Et internationalt forskernetværk arbejder i disse år på at samle den eksisterende viden om, hvad saunaen faktisk gør ved helbredet, herunder dosis og sikkerhedsgrænser.
Et typisk saunabad i det finske studie varede mellem 11 og 19 minutter ved omkring 80 grader. Det er mere, end de fleste danskere når på en uge.
Læs også: Fem minutter mere søvn og en halv grøntsag om dagen: Analyse peger på et ekstra leveår
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.