Mange kender fornemmelsen af, at kroppen med årene reagerer en smule anderledes.
En lille betændelse holder længere ved, musklerne føles trægere og hovedet er ikke altid helt skarpt. En del af det handler måske om særlige celler, der nægter at forsvinde.
Forskere fra Mayo Clinic har samlet publiceret syv studier i Nature-tidsskrifterne om de celler, der i daglig tale kaldes zombieceller.
Studierne beskriver nye måder at opspore cellerne og peger på strategier, der i forsøg med ældre mus reducerede betændelse og forbedrede både skrøbelighed og kognitiv funktion.
Læs også: I denne europæiske landsby bliver kvinderne bemærkelsesværdigt gamle
Celler bliver hængende efter deres tid
Zombieceller er celler, der er holdt op med at dele sig, men bliver boende i vævet. I stedet for stille at forsvinde udskiller de signalstoffer, der kan skabe små, vedvarende betændelser. De har længe været mistænkt som drivkraft bag en række aldersrelaterede sygdomme.
Udfordringen har været at få øje på dem. De gemmer sig i forskellige væv og ligner ikke altid hinanden fra organ til organ. Derfor har det været svært at måle, om en behandling faktisk rammer dem.
Et nyt diagnostisk værktøj og en biomarkør i blodet
Ét af studierne beskriver et værktøj kaldet SenMayo. Det er en gruppe gener, hvis aktivitetsmønster kan afsløre, om et stykke væv indeholder aldringsceller. Værktøjet blev afprøvet på ældre menneskers knoglevævsprøver.
Et andet studie peger på IL-23R som en mulig biomarkør i blodet. På sigt skal den gøre det muligt at måle biologisk alder og følge, hvordan en kommende behandling virker. Begge dele er stadig under afprøvning.
Læs også: Ny forskning: Disse kostvaner kan være med til at bremse kroppens aldring
De øvrige studier ser blandt andet på, hvordan cellens små energikraftværker bidrager til betændelsessignalerne, og på forskellige undertyper af aldringsceller, som forskerne kalder senotyper.
Strategierne virkede i gamle mus
Flere af studierne testede metoder mod aldringscellerne i gamle mus. Her blev brugt senolytiske stoffer, altså lægemidler designet til at eliminere aldringscellerne, et naturligt stof fra tomater og genteknologiske metoder, der rammer bestemte celletyper.
I musene faldt målene for betændelse. Dyrene klarede sig bedre på fysiske mål for skrøbelighed, hjernebetændelsen aftog, og de præsterede bedre i kognitive opgaver. Resultaterne stammer fra dyreforsøg, ikke færdige behandlinger til mennesker.
Marissa Schafer, der har ledt dele af arbejdet, siger ifølge Mayo Clinic, at forskningen gør det muligt at udpege netop de celler, der ligger bag aldersforandringer. Kommende behandlinger kan dermed rette sig præcist mod dem.
Lang vej fra laboratoriet til en behandling
En anti-aldringspille findes ikke på hylderne som følge af det her.
Metoderne, der virkede på mus, skal først gennem sikkerhedstest og kliniske forsøg hos mennesker, før de kan vurderes som behandling. Det kan tage år.
Læs også: Fem minutter mere søvn og en halv grøntsag om dagen: Analyse peger på et ekstra leveår
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.