Cykelkulturen ruster: Derfor dropper flere og flere danskere cyklen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Danmark har i mange år været kendt som en cykelnation, men nyere tal afslører en markant ændring i vores transportvaner. 

Cyklismen er faldet med over 20% de seneste 10 år, og især de yngre generationer er begyndt at lade cyklen stå. Det er en udvikling, der vækker bekymring, ikke kun for folkesundheden, men også for miljøet.

Færre cykler på vejene
En af de mest opsigtsvækkende tendenser er, at kun 64% af danskerne ejede en cykel i 2021, sammenlignet med 77% seks år tidligere. Den største nedgang i cyklisme ses blandt danskere under 50 år, mens dem, der er over 50 år, faktisk cykler mere end for 10 år siden. 

Der er dog langt større potentiale for brug af cyklen, mener Anders G. Christensen, spidskandidat for Venstre i Region Midtjylland: “Da cirka halvdelen af alle beskæftigede i Danmark har under 10 kilometer til arbejde, er der et kæmpe potentiale for at bruge cyklerne mere”.

Cykelparkering spiller også en vigtig rolle for, hvordan folk vælger at transportere sig. Når der er gode parkeringsmuligheder med overdækning eller aflåste parkeringsmuligheder, er folk mere tilbøjelige til at vælge cyklen. En undersøgelse fra Megafon blandt unge viste, at 39% cyklede, når faciliteterne var gode, sammenlignet med kun 26%, når de var dårlige.

Den store synder
Hvad er så synderen, der kan forklare denne tilbagegang? Det er biler. Antallet af biler på de danske veje er steget markant. De seneste 35 år har der været en stigning på 38% i antallet af personbiler. Bilen er blevet det foretrukne transportmiddel for danskerne, og det ses tydeligt i, at 58% af alle ture i dag bliver kørt i bil – også ture på under 5 kilometer, der tidligere blev klaret på blandt andet cykel. 

Flere og flere danskere vælger at tage bilen alene, især i morgentrafikken, hvor 19 ud af 20 biler kun har én person i sig. Det er især blandt børnefamilier, at behovet for effektiv logistik har gjort bilen til en nødvendighed, og dermed er cyklen blevet mindre relevant i hverdagen. Denne udvikling påvirker både trængslen i trafikken og miljøet negativt.

Artiklen er baseret på informationer fra Samvirke og Altinget.

Andre Artikler

Den skjulte overgangsalder: Martin Thorborgs råd til alle mænd

Når mandens energi forsvinder, og sofaen bliver den bedste ven, kan det være et tegn på noget mere end bare alderdom. Iværksætter Martin Thorborg tog sagen i egen hånd og fandt løsningen, der gav ham livet tilbage. Nu deler han sin historie for at inspirere andre mænd til at gøre det samme.

Her er der 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024

Fem fantastiske sportsnavne fuldender listen med i alt 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. Vinderen kåres til SPORT 2024 i Herning den 4. januar 2024.

Gratis skolemad: Genial idé eller dyr fejl?

En ny forsøgsordning med skolemad til over 20.000 elever fra 2025 har skabt røre i både politiske og offentlige kredse. Mens nogle ser initiativet som en kærkommen hjælp til travle børnefamilier, mener andre, at det er en unødvendig udgift for skatteborgerne.

Morten Kjeldgaards 5 naturlige vaner

Vi dykker ned i dagligdagen hos almindelige danskere for at udforske de naturlige vaner, der beriger deres liv og hverdag. Mød den professionelle danser Morten Kjeldgaard, der altid har majs og gulerødder på køl, og som værner meget om den mentale balance. Hver dag giver han sig tid til at tænke over, hvad han er taknemmelig for.

Den skjulte overgangsalder: Martin Thorborgs råd til alle mænd

Når mandens energi forsvinder, og sofaen bliver den bedste ven, kan det være et tegn på noget mere end bare alderdom. Iværksætter Martin Thorborg tog sagen i egen hånd og fandt løsningen, der gav ham livet tilbage. Nu deler han sin historie for at inspirere andre mænd til at gøre det samme.

Her er der 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024

Fem fantastiske sportsnavne fuldender listen med i alt 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. Vinderen kåres til SPORT 2024 i Herning den 4. januar 2024.

Gratis skolemad: Genial idé eller dyr fejl?

En ny forsøgsordning med skolemad til over 20.000 elever fra 2025 har skabt røre i både politiske og offentlige kredse. Mens nogle ser initiativet som en kærkommen hjælp til travle børnefamilier, mener andre, at det er en unødvendig udgift for skatteborgerne.