Fup eller fakta? Vi skal gå 10.000 skridt om dagen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

De fleste af os har hørt, at vi skal gå 10.000 skridt om dagen for at holde os sunde. Men er det virkelig nødvendigt at ramme det magiske tal hver eneste dag? Ny forskning kaster lys over denne udbredte anbefaling.

En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viste, at over halvdelen af danskerne bevæger sig mindre end 13 minutter om dagen, hvilket kan have store konsekvenser for helbredet. Derfor kan det være en fordel at have retningslinjer, da de giver et konkret mål og gør det lettere at komme i gang med fysisk aktivitet, som for eksempel at gå.

Hvor stammer de 10.000 skridt om dagen fra?
Konceptet om at tage 10.000 skridt om dagen har sin oprindelse i Japan omkring OL i Tokyo i 1964, og det blev ikke skabt af sundhedseksperter, men som en branding-teknik for at opmuntre japanerne til at være mere aktive. Ideen hed ‘Manpo-Kei’, som betyder ‘10.000-skridt-meter’, og var en simpel skridttæller, der startede en sundhedstrend, som i nyere tid er blevet en fast del af de moderne anbefalinger for daglig bevægelse.

4000 skridt om dagen
En nylig undersøgelse, foretaget af en række forskere fra blandt andet the University of Sydney i Australien, der omfatter over 72.000 deltagere, viser, at 4000 daglige skridt kan være nok til at mindske risikoen for hjertekarsygdomme og for tidlig død. Ifølge Matthew Ahmadi, epidemiolog ved University of Sydney og en af undersøgelsens forfattere, er enhver form for fysisk aktivitet gavnlig: “Jo flere skridt du går om dagen, desto lavere er din risiko for dødelighed og hjertekarsygdomme”, siger han til National Geographic.

Bevæg dig mere
Selvom vi ofte hører, at vi skal bevæge os mere for at modvirke de sundhedsrisici, der er forbundet med stillesiddende adfærd, viser studiet, at der faktisk er betydelige sundhedsfordele ved at tage langt færre skridt. Forskerne fandt, at personer, der gik omkring 4.300 skridt om dagen, allerede reducerede deres risiko for hjertesygdomme med 10 procent. Hvis de fordoblede dette antal til omkring 9.700 skridt, kunne de næsten fordoble fordelene. “Det er virkelig godt, fordi det understreger, at blot at gå lidt mere end du plejer, vil give nogle sundhedsfordele, uanset hvilket udgangspunkt du har”, siger Ashley Goodwin, træningsforsker ved Feinstein Institutes for Medical Research i New York.

Læs også: Ny forskning: Disse simple øvelser gør din søvn bedre

Er 10.000 skridt nødvendigt?
Ifølge denne forskning er svaret nej. Mens 10.000 skridt bestemt giver flere sundhedsfordele, viser studiet, at selv mindre daglige skridt kan gøre en betydelig forskel, især for dem med stillesiddende arbejde.

Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic, TrygFonden og Videnskab.dk.

Læs også: Eksperter afslører: Sådan kan du forbedre dit kolesteroltal uden kosttilskud

Andre Artikler

Pumpkin spice energy bites gør dit efterår sundt og lækkert

Pumpkin spice behøver ikke kun være forbeholdt latte! Vi har fundet den perfekte opskrift, som forener efterårets mest ikoniske smag med nærende ingredienser.

Vil du sove bedre? Start med at tilføje denne enkle ingrediens til din kost

De fleste af os kender følelsen af at vende og dreje os i sengen, mens vi håber på,...

Sådan slipper du af med tandsten på den rigtige måde

Tandsten lyder måske harmløst, men konsekvenserne kan være alt andet end det.Hvis du tror, at du kan...

13 ting der kan øge din risiko for Alzheimers ifølge forskning

Mange bekymrer sig om Alzheimers først i alderdommen, men forskning viser, at sygdommen ofte har årtiers forløb, før...

Pumpkin spice energy bites gør dit efterår sundt og lækkert

Pumpkin spice behøver ikke kun være forbeholdt latte! Vi har fundet den perfekte opskrift, som forener efterårets mest ikoniske smag med nærende ingredienser.

Vil du sove bedre? Start med at tilføje denne enkle ingrediens til din kost

De fleste af os kender følelsen af at vende og dreje os i sengen, mens vi håber på,...

Sådan slipper du af med tandsten på den rigtige måde

Tandsten lyder måske harmløst, men konsekvenserne kan være alt andet end det.Hvis du tror, at du kan...