11 enkle steps til at komme i gang med at træne

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det kan måske virke uoverskueligt at skulle starte en træningsrutine, men med disse 13 enkle trin bliver det lettere at tage de første skridt mod et sundere liv. 

Her får du en oversigt over, hvordan du kan komme godt i gang med motion.

  1. Start forsigtigt
    Rådfør dig med din læge eller en professionel, inden du begynder en ny træningsrutine, især hvis du har særlige helbredsproblemer eller aldrig har trænet før. Begynd langsomt med lette øvelser for at undgå skader.
  2. Tag små skridt
    Begynd med små ændringer, såsom at tage trappen eller parkere længere væk fra dit gøremål. Start med 10-15 minutters aktivitet et par gange om ugen og øg gradvist, indtil du når op på 30 minutter dagligt.
  3. Spørg en ekspert
    En personlig træner eller fysioterapeut kan hjælpe dig med at få styr på din teknik, så du undgår skader og tilbageskridt.
  4. Find din træningsstil
    Find en form for motion, som du nyder, så du nemt kan holde fast i den. Det kan være alt fra fitnesshold til online træningsvideoer. Det vigtigste er, at du får rørt dig.
  5. Start med cardio
    Konditionstræning, såsom gang, er en god måde at komme i gang på. Hvis du har problemer med leddene, kan cykling eller svømning være gode alternativer.
  6. Inkluder styrketræning
    Styrketræning gør dine muskler stærkere og hjælper dig i dagligdagen. Maskiner i fitnesscenteret eller hjemmetræning med frie vægte er gode måder at komme i gang.
  7. Fleksibilitet og balance
    Øvelser som yoga og pilates forbedrer både din balance og fleksibilitet, hvilket hjælper med at forebygge skader og gør dagligdagens opgaver lettere.
  8. Brug en stol, hvis nødvendigt
    Hvis du har svært ved at stå op eller gå i længere tid, kan du lave en række effektive øvelser siddende. Chair aerobics eller en pedalcykel til fødderne er gode muligheder.
  9. Planlæg din succes
    Sæt realistiske mål og følg dine fremskridt. Små delmål, såsom at øge din gåtur med 10 minutter om ugen, kan være med til at holde dig motiveret.
  10. Lyt til din krop
    Det er normalt at føle sig ekstra sulten eller træt, når du starter en træningsrutine. Lyt til din krop og husk at spise sundt for at understøtte din nye aktive livsstil.
  11. Tænk langsigtet
    At opbygge en træningsrutine tager tid, så vær tålmodig. Husk, at det vigtigste er at bevare en aktiv livsstil på lang sigt – også når motivationen halter.

Vejen til et sundere liv
Træning er meget mere end bare et vægttab. Det handler om at forbedre dit generelle helbred. Selv uden ændringer på vægten kan regelmæssig motion styrke hjertet, reducere stress og forbedre humøret.

Så selv på de dage, hvor du ikke har lyst til at træne, er det vigtigt at huske, at det er de små skridt, der gør en forskel i det lange løb. Bliv ved med at prøve nye ting, og gør bevægelse til en fast del af din dagligdag.

Artiklen er baseret på informationer fra WebMD.

author avatar
Ida-Marie Palm Varbæk

Andre Artikler

6 hemmeligheder bag et langt liv

Det behøver ikke kun en drøm for de få udvalgte at leve et langt og sundt liv. Livsstilsvalg peger på muligheden for at forblive rask og funktionsdygtig langt ind i alderdommen. Opskriften findes i de blå zoner, hvor folk lever længere, lykkeligere og uden livsstilssygdomme.

Sund konfekt: Smag på julen uden dårlig samvittighed

Det kan være svært at holde sig til de sunde valg, når julens søde fristelser lokker. Dog vil disse dadelkugler med julestemning være den perfekte løsning. De er fyldt med naturlig sødme, varme krydderier og et strejf af appelsin, som leder tankerne hen på juleaften – alt sammen uden tilsat sukker.

Chok! Danmark topper dødsliste

Danmark har netop sat en europarekord, som ikke er værd at fejre. Nye tal viser, at vi er det land i Europa med flest dødsfald af en specifik sygdom pr. indbygger. Det understreger et stigende sundhedsproblem, der kræver handling.

Stigmatisering af sygdom afholder danskere fra at søge hjælp

Der er en sygdom, som både er blandt de mest dødelige og samtidig en af de mest oversete i Danmark. Mange ved ikke, at de lider af den, og andre tøver med at søge hjælp. Det skyldes især den stigmatisering, der følger med.