I fremtiden skal vi måske spise græs

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forestil dig en fremtid, hvor vi mennesker spiser græs som en naturlig del af kosten. Selvom det lyder utænkeligt, kan det snart blive virkelighed. Danske forskere arbejder på at gøre denne frodige plante til en bæredygtig kilde til mad.

Græs er ikke spiseligt for mennesker
Selvom græs er tilgængeligt i store mængder, kan mennesker ikke fordøje det. Menneskets tarmsystem er nemlig ikke i stand til at nedbryde de mange fibre i græsset. Dyr, såsom køer, kan spise det, fordi deres mavesystem og bakterier er tilpasset denne type føde. Derfor har forskerne på Aalborg Universitet arbejdet målrettet på at udvikle en metode til at gøre det tilgængeligt for mennesker.

Hvordan kan vi bruge græs?
Det gavnlige ved græs er, at det indeholder mange proteiner. Først trækker forskerne en proteinholdig juice ud af græsset, som så bliver filtreret, så fibrene, lugten og farven fjernes. Det resulterer i et næsten farveløst og lugtfrit produkt med 70% protein, som kan bruges i fødevarer. Det unikke ved græsprotein er dets opløselighed, og der ikke falder noget til bunds, som eksempelvis sojaprotein har en tendens til.

Klimamæssige udfordringer
Produktionen af soja og valle, som mange proteiner i dag stammer fra, er ikke uden konsekvenser for miljøet. Soja importeres hovedsageligt fra lande som Brasilien og Argentina, hvor produktionen ofte fører til afskovning. Arla kan heller ikke følge med i valleproduktionen, da der er så stor efterspørgelse.

Mette Lübeck, lektor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet, forklarer til Videnskab.dk, at der er stort potentiale i græsset: “Hvis vi kan erstatte det animalske protein med protein fra planter, er der et kæmpe klimamæssigt potentiale at hente”. Græs kan dyrkes lokalt og kræver ikke den samme intensive brug af ressourcer som sojaproduktion.

Læs også: Sådan kan svampe påvirke dit blodtryk, hvis du spiser dem regelmæssigt

Afventer godkendelse
Inden græsproteinet kan blive en del af vores daglige kost, skal det gennemgå en godkendelsesproces i EU. Timothy John Hobley, lektor ved Fødevareinstituttet på DTU, vurderer, at det kan tage nogle år, før vi ser fødevarer med græsprotein på markedet. Forskerne håber, at godkendelsen kan bane vejen for en ny og klimavenlig proteinkilde.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Kan en daglig vitaminpille bremse aldring? Nyt studie giver et muligt svar

Andre Artikler

Søs Egelind fortæller om livet efter sin diagnose

Skuespiller Søs Egelind fik først sin diagnose som 66-årig – og det ændrede hendes hverdag markant.

Eksperter forklarer, hvorfor hårtab opstår – og hvad du kan gøre ved det

Hårtab kan bekymre mange mennesker, og eksperter peger på flere mulige forklaringer.

Sådan kan svampe påvirke dit blodtryk, hvis du spiser dem regelmæssigt

Svampe indeholder flere næringsstoffer, der kan støtte hjertesundheden. Især deres indhold af kalium kan spille en rolle i...

Kan en daglig vitaminpille bremse aldring? Nyt studie giver et muligt svar

Et stort studie af ældre mennesker har undersøgt, om et almindeligt kosttilskud kan påvirke kroppens aldring.

Søs Egelind fortæller om livet efter sin diagnose

Skuespiller Søs Egelind fik først sin diagnose som 66-årig – og det ændrede hendes hverdag markant.

Eksperter forklarer, hvorfor hårtab opstår – og hvad du kan gøre ved det

Hårtab kan bekymre mange mennesker, og eksperter peger på flere mulige forklaringer.

Sådan kan svampe påvirke dit blodtryk, hvis du spiser dem regelmæssigt

Svampe indeholder flere næringsstoffer, der kan støtte hjertesundheden. Især deres indhold af kalium kan spille en rolle i...