De skjulte årsager til sclerose

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Sclerose har længe været en gådefuld sygdom, og selvom forskningen skrider frem, forbliver årsagerne bag sygdommen uafklarede. Der er alligevel enkelte faktorer, der ser ud til at kunne være udslagsgivende. 

Hvad er sclerose?
Sclerose er en autoimmun sygdom, der påvirker centralnervesystemet. Her går immunsystemet til angreb på kroppens raske celler i stedet for at beskytte mod virus og bakterier. 

Angrebet skaber betændelse i de celler, der danner myelin, der beskytter de nervefibre, der sender signaler gennem kroppen. Beskadiges myelinen, kan det føre til såkaldte læsioner eller plak i kroppen og hjernen. 

Symptomerne kan variere meget, lige fra lette forstyrrelser til alvorlige handicap, og sygdommen udvikler sig forskelligt fra person til person.

LÆS OGSÅ: Den optimale træning til scleroseramte

Læs også: Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Mange faktorer spiller ind
Forskerne er enige om én ting: Der findes ingen enkel forklaring på, hvorfor sclerose opstår. Der er både genetiske og miljømæssige faktorer, som kan spille en rolle i sygdommens udvikling, men det fulde billede findes ikke endnu.

Nogle mennesker har en genetisk variation, som kan spille ind på udviklingen. Her er der tale om, at cirka 200 genvarianter kan øge risikoen for sygdommen. Men at have disse genvarianter betyder ikke nødvendigvis, at man udvikler sclerose. Risikoen er fortsat lav, selv for dem med førstegradsslægtninge, der har sygdommen.

Miljømæssige faktorer spiller også en betydelig rolle. Eksempelvis har Epstein-Barr-virus længe været mistænkt for at øge risikoen for sclerose, og mangel på D-vitamin ser også ud til at kunne påvirke risikoen. Folk, der bor langt fra ækvator og dermed får mindre sollys, rammes derfor også hyppigere af sygdommen. Rygning igennem hele livet og overvægt i barndommen og ungdommen har ligeledes vist sig at være risikofaktorer.

Sclerosens gåde
Selvom der findes mange ledetråde, er sclerose stadig en af de sygdomme, der unddrager sig en endelig forklaring. Det viser, hvor komplekst samspillet mellem gener, miljø og livsstil kan være. At forstå disse mekanismer er ikke kun vigtigt for scleroseramte, men også for os alle, der ønsker at forebygge sygdommen og leve et sundere liv.

Læs også: Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Artiklen er baseret på informationer fra Scleroseforeningen.

LÆS OGSÅ: Ufrivilligt uden job – Op til 60 procent rammes

LÆS OGSÅ: Sørgelig verdensrekord til Danmark!

Læs også: Blodprøve kan afsløre Crohns og colitis op til 10 år før du mærker symptomer

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Et stort forsøg peger på, at det ikke er hjernen, men blodet, der afgør, hvem der kan have gavn af pillen.

Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Selvom opmærksomheden på brystkræft er stor, oplever mange patienter stadig udfordringer både under og efter deres behandling.Ifølge...

Blodprøve kan afsløre Crohns og colitis op til 10 år før du mærker symptomer

Immunforsvaret ser ud til at røbe sygdommen længe før den første mavesmerte, og særlige mønstre peger netop på de patienter, der senere får det sværeste forløb.

Nyt studie: Et ekstra år i skole sænkede demensrisikoen

Effekten gjaldt især dem, der i forvejen bar på en arvelig risiko for sygdommen.

Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Et stort forsøg peger på, at det ikke er hjernen, men blodet, der afgør, hvem der kan have gavn af pillen.

Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Selvom opmærksomheden på brystkræft er stor, oplever mange patienter stadig udfordringer både under og efter deres behandling.Ifølge...

Blodprøve kan afsløre Crohns og colitis op til 10 år før du mærker symptomer

Immunforsvaret ser ud til at røbe sygdommen længe før den første mavesmerte, og særlige mønstre peger netop på de patienter, der senere får det sværeste forløb.