Nogle mennesker er ekstra følsomme overfor ting, andre knap nok bemærker.
Det kan være en skarp solstråle, en høj lyd eller endda lugten af parfume i et tætpakket rum.
For nogle er det små ulemper, men for andre kan det føles som en konstant kamp mod verden omkring dem.
Læs også: Har du ADHD? Det sidder også i vejrtrækningen og kroppens tidsfornemmelse
Følsomhed overfor lyd, lys eller bevægelser kan udløse alt fra irritation til intens angst – og det er mere almindeligt, end du måske tror.
En af disse tilstande kaldes misokinesi, en følsomhed overfor gentagne små bevægelser, det skriver Alimente.
Det er måske ikke et velkendt begreb, men ifølge ny forskning kan det påvirke op til hver tredje person.
Misokinesi – had af bevægelser
Misokinesi betyder direkte oversat “had mod bevægelse”.
Læs også: Energidrikke koblet til 11 gange flere hjertestop: Og det rammer oftest de unge
Det handler dog ikke om had i bogstavelig forstand, men snarere om en stærk følelsesmæssig reaktion på små gentagne bevægelser.
Det kan være lyden af en kuglepen, der klikkes, en fod, der tripper, eller en person, der nervøst rykker rundt på stolen.
For de fleste mennesker går sådanne bevægelser ubemærket hen, men for personer med misokinesi kan det være umuligt at ignorere.
Ifølge forskeren Sumeet Jaswal skyldes denne tilstand muligvis hjernens spejlneuroner, der spejler andres adfærd.
Læs også: Uden en eneste pille: Personlig hjernestimulation bremsede Alzheimers tilbagegang med 44 procent
Når nogen tripper nervøst med foden, kan det aktivere en følelse af uro eller angst hos den, der ser på.
Der findes ingen egentlig behandling for misokinesi, men der er strategier, som kan hjælpe.
For eksempel kan meditation eller afledning mindske reaktionen på de bevægelser, der ellers føles generende.
At informere venner og familie kan også skabe forståelse og reducere stress.
Læs også: Forskere finder mere plastik i hjerner fra personer med demens
Læs også: Forskere udvikler særligt tyggegummi: Fjerner op til 93 procent kræft
Denne artikel er skrevet og udgivet af Kathrine Frich, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.