De fleste af os drikker af en plastflaske eller spiser af en plastikbakke flere gange om ugen.
Vi tænker sjældent over, at der rives bittesmå stumper af. Og at nogle af dem ender et sted, man ikke umiddelbart ville tro.
Nye analyser af afdødes hjernevæv peger på hjernen som et sted, hvor de mindste plastikstumper samler sig særligt meget.
Et studie offentliggjort i februar 2025 i tidsskriftet Nature Medicine af forskere fra University of New Mexico analyserede hjernevæv fra afdøde donorer.
Læs også: Forskere udvikler særligt tyggegummi: Fjerner op til 93 procent kræft
Forskerne fandt syv til 30 gange højere koncentration af mikro- og nanoplast i hjerneprøverne end i prøver fra leveren og nyrerne hos de samme donorer.
Prøverne kom fra frontallappen. Tendensen er stærkest for nanoplasten, altså de stumper, der er mindre end én tusindedel millimeter.
Partiklerne er typisk skarpe splinter af polyethylen, den samme plasttype, der sidder i vandflasker og madindpakning.
Mest plast i prøverne fra demensramte
Forskerne sammenlignede også prøverne med donorernes journaler.
Læs også: Slut med falske sundhedsløfter: Nu strammes grebet om solarier
Hjerner fra personer, der i levende live havde fået en demensdiagnose, indeholdt op til 10 gange så meget plast som hjerner fra personer uden demens.
Det betyder ikke, at nanoplast giver demens. Et tværsnitsstudie som dette kan kun vise en sammenhæng, ikke en årsag.
Mennesker med demens kan desuden have en svækket blod-hjerne-barriere, som lader flere slags stoffer slippe igennem.
Forfatterne understreger selv, at årsagen er helt åben.
Læs også: Frygter du et nyt slagtilfælde? FDA har netop godkendt en pille, der kan forebygge det
Mængden er steget på få år
Forskerne målte også på prøver fra 2016 og nyere prøver fra 2024.
Hjernerne fra 2024 indeholdt omkring 50 procent mere plast end hjernerne fra 2016.
Opgjort i tal svarer det til omkring 5 gram plast pr. kilo hjernevæv i de nyeste prøver, altså cirka en teskefuld plast i en voksen hjerne.
Hvad danske myndigheder siger
Danmark har begrænset viden om, hvor meget nanoplast danskere får i sig gennem hverdagen.
Læs også: EU investerer 28 millioner kroner i vaccine mod leverkræft: Sådan skal den virke
Miljøstyrelsen skriver, at mikroplast over 0,1 mikrometer ikke umiddelbart menes at udgøre et sundhedsproblem.
Nanoplast kan potentielt være det, fordi partiklerne er så små, at de kan trænge ind i organer.
En dansk screening af drikkevand fra 17 haner rundt om i landet fandt i 2018 ingen mikroplast i det størrelsesområde, de dengang kunne måle.
Vil du begrænse din egen eksponering, peger forskere på de samme konkrete kilder.
Læs også: Bly i stødt kanel: Disse 21 produkter er på myndighedernes advarselsliste
Plastikflasker, der står i solen eller varmes op, mad og varme drikke i plastikbeholdere og mikroovnsopvarmning i plastikbakker.
Glas og rustfrit stål er oplagte alternativer ved opvarmning.
Oplever du eller en pårørende symptomer på hukommelsesbesvær, så kontakt egen læge.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.