Mange kender frygten for Alzheimers eller for at skulle se en forælder forsvinde i sygdommen. Det er en af de mest frygtede diagnoser i Danmark. Derfor følger mange med, når forskningen rykker.
Et fase 2-forsøg fra den amerikanske biotekvirksomhed Sinaptica Therapeutics viser et markant resultat. Personlig magnetstimulation af hjernen bremsede den funktionelle tilbagegang med 44 procent hos patienter med mild til moderat Alzheimers sygdom.
Forsøget varede 52 uger og havde 48 deltagere. Sinaptica meddelte 11. november 2026, at det afgørende fase 3-forsøg nu går i gang med at screene patienter forud for selskabets præsentation ved CTAD 2026-konferencen.
Sådan virker den magnetiske behandling
Teknikken kaldes repetitiv transkraniel magnetisk stimulation, forkortet rTMS. En spole lægges mod hovedet uden for selve kraniet og sender magnetpulser ind i et bestemt område af hjernen. Patienten mærker et let bank, og en session tager omkring 20 minutter, en gang om ugen.
Læs også: Forskere finder mere plastik i hjerner fra personer med demens
Det nye hos Sinaptica er, at pulserne tilpasses hver enkelt patients hjerne. Før behandlingen kortlægges hjernens elektriske netværk, og den enkeltes MR-scanning bruges som kort.
Målet er et knudepunkt i hjernens hvilenetværk, som er særligt ramt ved Alzheimers. Her forsøger pulserne at stabilisere kontakten mellem hjernens områder, så hukommelsesnetværket bevares længere.
Hvor stærkt er tallet på 44 procent
De 48 deltagere var patienter med mild til moderat Alzheimers. De blev randomiseret til enten aktiv behandling eller en placebo-udgave, der føltes ens, men ikke sendte nogen pulser. I alt 32 fuldførte alle 52 uger.
Forsøget foregik på ét enkelt forskningscenter, Santa Lucia Foundation i Rom.
Læs også: Forskere udvikler særligt tyggegummi: Fjerner op til 93 procent kræft
Primærmålet var CDR-SB, en skala, der måler, hvor meget demensen fylder i hukommelse, dømmekraft og dagligdag. På den skala tabte den behandlede gruppe 44 procent mindre terræn end placebo-gruppen over året.
På et sekundært mål for almindelige dagligdags aktiviteter var forskellen endnu større. De behandlede tabte kun 1,5 point, mens placebo-gruppen tabte 11,6.
Studiet er fagfællebedømt og blev offentliggjort i Alzheimer’s Research & Therapy i april 2025.
Forsøget var lille og foregik på ét center, og uafhængige eksperter har peget på, at det kan have skævvredet resultatet. Derfor skal det afgørende fase 3-forsøg nu teste behandlingen på omkring 300 patienter på flere centre.
Læs også: Slut med falske sundhedsløfter: Nu strammes grebet om solarier
Lykkes det, kan det danne grundlag for en ansøgning om godkendelse hos de amerikanske lægemiddelmyndigheder. Et europæisk godkendelsesforløb vil tage endnu længere.
Over 25.000 danskere har diagnosen Alzheimers
Alzheimers er den hyppigste demenssygdom. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens har omkring 25.000 ældre i Danmark en diagnosticeret Alzheimers sygdom.
Omkring 103.000 danskere på 65 år eller derover lever med en demenssygdom. En ikke-invasiv behandling uden kendte alvorlige bivirkninger har derfor stor appel. I fase 2-forsøget blev proceduren beskrevet som sikker og godt tålt, med meget få milde bivirkninger.
Sinaptica venter resultater fra fase 3-forsøget om nogle år, og først derefter kan en egentlig godkendelse komme på tale. Indtil da er behandlingen kun tilgængelig gennem kliniske forsøg.
Læs også: Frygter du et nyt slagtilfælde? FDA har netop godkendt en pille, der kan forebygge det
Oplever du selv eller en pårørende nye problemer med hukommelsen, så tal med din praktiserende læge om en demensudredning.
Læs også: EU investerer 28 millioner kroner i vaccine mod leverkræft: Sådan skal den virke
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.