Kræftplan V markerer et vigtigt skridt fremad for kræftbehandlingen i Danmark.
Med en voksende befolkning, flere kræftdiagnoser og en stigende overlevelsesrate stiller fremtiden nye krav til sundhedsvæsenet.
Kræftplanen er et ambitiøst bud på, hvordan vi kan imødekomme disse udfordringer og sikre, at patienter får den bedst mulige behandling og støtte – både under og efter kræftforløbet.
Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med regioner, kommuner, patientorganisationer og eksperter skabt et fagligt oplæg, der peger på nye tiltag og muligheder for kræftområdet.
Læs også: Hvorfor nogle besvimer ved vaccination – og hvordan man forebygger det
Flere overlever kræft – men det skaber nye udfordringer
For 25 år siden blev den første kræftplan lanceret, og siden da er der sket enorme fremskridt.
Flere danskere overlever kræft i dag end nogensinde før, men det betyder også, at mange lever med senfølger eller har behov for støtte i længere tid efter behandlingen.
Ifølge Sundhedsstyrelsen står vi samtidig overfor en fremtid med flere kræfttilfælde.
Det skyldes dels, at vi er blevet bedre til at opdage og behandle sygdommen, men også at vi lever længere.
Læs også: Regeringen vil gøre det gratis at få et årligt tandeftersyn
Denne udvikling stiller sundhedsvæsenet overfor nye krav om at tilpasse og forbedre behandlingen, så den passer til den enkelte patients behov.
Hvad byder Kræftplan V på?
Det faglige oplæg til Kræftplan V indeholder 11 konkrete anbefalinger, der alle fokuserer på at forbedre kræftbehandlingen i Danmark.
Disse anbefalinger samler sig omkring tre overordnede temaer:
1. Skræddersyede patientforløb
Kræftbehandling er ikke længere en “one size fits all”-løsning.
Læs også: Nyt studie: Disse fødevarer kan være med til at sænke blodtrykket
Sundhedsstyrelsen foreslår en mere individuel tilgang, hvor kræftforløb tilpasses den enkelte patients behov og situation.
Patienterne skal i højere grad inddrages i beslutninger om deres behandling og livsforløb.
For eksempel kan der være forskel på, hvilken behandling der er bedst for en ældre borger med flere kroniske sygdomme sammenlignet med en yngre kræftpatient.
Målet er at sikre, at behandlingen ikke blot forlænger livet, men også forbedrer livskvaliteten – både under og efter kræftsygdommen.
Læs også: Teenager behandles med akut hjernekirurgi efter infektion forvekslet med forkølelse
2. Bedre støtte gennem hele forløbet
En kræftdiagnose påvirker ikke kun patienten, men også deres nærmeste.
Derfor lægges der op til en styrkelse af indsatsen for både patienter og pårørende.
Sundhedsstyrelsen anbefaler blandt andet flere rehabiliteringstilbud og bedre hjælp til at håndtere senfølger.
Opfølgning på behandlinger skal i højere grad ske lokalt, tæt på borgeren og personens egen læge.
Læs også: Nyt studie: Mennesker kan mærke objekter, før vi rører dem
Det gør det nemmere for patienterne at få den støtte, de har brug for, uden at skulle rejse langt.
3. Udnyttelse af ny teknologi og data
Teknologi og kunstig intelligens spiller en stadig større rolle i kræftbehandlingen.
Sundhedsstyrelsen ser et stort potentiale i at bruge sundhedsdata til at forbedre tidlig opsporing, diagnosticering og behandling.
For eksempel kan AI hjælpe læger med at finde små ændringer på scanninger, som kan indikere kræft, før den bliver synlig for det blotte øje.
Det kan føre til hurtigere behandling og dermed bedre prognoser for patienterne.
Artiklen er baseret på informationer fra Sundhedsstyrelsen.