Luftforurening kan muligvis føre til demens

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et studie fra Skotland tyder på, at luftkvaliteten i vores tidlige leveår kan have langt større betydning for vores risiko for demens end hidtil antaget.

Forestil dig en usynlig fjende, der lurer i baggrunden gennem hele dit liv og langsomt påvirker din krop og hjerne.

Ifølge et nyt studie udført af forskere fra Skotland kan luftforurening netop være sådan en fjende.

Forbindelsen mellem luftforurening og demens er blevet undersøgt i årevis, men denne nye forskning peger på en overraskende og potentielt skelsættende opdagelse.

Hvad fortæller forskningen?

Studiet bygger på data fra en gruppe på over 1.000 mennesker, der alle blev født i 1936 og voksede op i og omkring Edinburgh.

Læs også: Kan 10 sekunders fingerøvelse mindske risikoen for demens? Ekspert giver svar

Siden 70-årsalderen er deltagerne blevet undersøgt regelmæssigt for blandt andet kognitive evner og demens.

Resultaterne viser, at omkring 17 % af deltagerne – næsten én ud af seks – havde udviklet demens inden 2019.

Den afgørende faktor i forskningen var dog et dyk ned i fortidens luftforurening.

Forskere rekonstruerede data om luftkvaliteten i deltagernes barndom ved hjælp af historiske kilder såsom gamle journaler, statistiske optegnelser og data om kulforbrug.

Læs også: Gode råd fra kardiologen: Sådan klarer du hedebølgen

Deres analyse viste, at de, der blev udsat for højere niveauer af luftforurening i deres tidligste leveår, havde en markant højere risiko for at udvikle demens som ældre.

Denne sammenhæng blev observeret allerede før fødslen, mens deltagerne stadig lå i deres mors mave.

Paradoksalt fund

Et andet interessant, men paradoksalt, fund fra studiet var, at eksponering for luftforurening i midt i livet, tilsyneladende havde en beskyttende effekt mod demens.

Men forskerne advarer mod at drage forhastede konklusioner.

Læs også: Kendt lægemiddel kan give nyt håb til patienter med leverkræft

Ifølge Otto-Emil Jutila, University of Edinburgh og studiets hovedforfatter, kan dette skyldes, at de, der blev udsat for meget luftforurening midt i livet, ofte døde tidligere af andre sygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme og luftvejssygdomme, før demens kunne nå at udvikle sig.

Hvad betyder det for fremtiden?

Selvom studiet ikke opnåede fuld statistisk signifikans, peger det på nogle vigtige mønstre, der ikke kan ignoreres.

Forskerne understreger, at luftforurening er et livslangt sundhedsproblem med særligt alvorlige konsekvenser i sårbare perioder, såsom graviditet og tidlig barndom.

Denne forskning føjer sig til en stigende mængde beviser, der peger på, at renere luft kan have afgørende betydning for vores helbred – både nu og i fremtiden.

Læs også: Nyt fund: Brug af p-piller kobles til sundere hjerner

Ttidligere studier fra lande som Frankrig, USA og Kina har vist, at en reduktion i luftforurening hurtigt kan føre til færre tilfælde af demens.

Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian.

Læs også: Europa koger: Hundredvis af dødsfald kobles til varmen

Andre Artikler

Kan 10 sekunders fingerøvelse mindske risikoen for demens? Ekspert giver svar

En ny trend på sociale medier lover en sundere hjerne med en enkel fingerøvelse.

Virker mobilforbud i skolen? Nye tal giver de første svar

Mange skoler har indført mobilforbud for at styrke unges trivsel, men hjælper det egentligt?

Gode råd fra kardiologen: Sådan klarer du hedebølgen

Mange nyder de varme sommerdage, men høje temperaturer kan påvirke kroppen på flere måder - sådan bør du reagere.

Sådan kan chiafrø påvirke dit blodtryk, hvis du spiser dem hver dag

Chiafrø er blevet populære som en del af en sund kost, og forskning peger på, at de også...

Kan 10 sekunders fingerøvelse mindske risikoen for demens? Ekspert giver svar

En ny trend på sociale medier lover en sundere hjerne med en enkel fingerøvelse.

Virker mobilforbud i skolen? Nye tal giver de første svar

Mange skoler har indført mobilforbud for at styrke unges trivsel, men hjælper det egentligt?

Gode råd fra kardiologen: Sådan klarer du hedebølgen

Mange nyder de varme sommerdage, men høje temperaturer kan påvirke kroppen på flere måder - sådan bør du reagere.