Mikroplast er overalt – i luften, vi indånder, maden, vi spiser, og vandet, vi drikker.
Men ny forskning fra Peking University i Beijing tyder på, at disse små plastikpartikler kan udgøre en alvorlig sundhedsrisiko.
Forskere har opdaget, at mikroplast kan rejse gennem blodbanen og blokere blodstrømmen i hjernen – i hvert fald hos mus. Men kan det samme ske hos mennesker?
Mikroplast findes i vores kroppe

Forskere anslår, at et gennemsnitligt menneske indtager og indånder omkring 50.000 mikroplastpartikler om året.
Læs også: Her er det perfekte tidspunkt at spise aftensmad på, ifølge eksperter
De stammer fra tøj, fødevareemballage, møbler og endda luften omkring os.
Plastikpartikler trænger dybt ind i kroppen

Når mikroplast først er inde i kroppen, forsvinder det ikke nødvendigvis.
Nogle partikler bliver udskilt, men de mindste kan ophobe sig i væv og organer i længere tid.
Mikroplast er fundet i vitale organer

Studier har påvist mikroplast i menneskers lunger, lever, nyrer og endda i ufødte babyer.
Læs også: Læge advarer: Så farligt er det, hvis du glemmer disse 3 ting i varmen
Selvom de langsigtede sundhedseffekter stadig er uklare, indeholder mange plasttyper hormonforstyrrende og potentielt kræftfremkaldende kemikalier.
Mikroplast kan nå hjernen

I et banebrydende eksperiment gav forskere mus fluorescerende mikroplast i drikkevandet og sporede derefter partiklernes bevægelse i kroppen.
Resultaterne var alarmerende.
Plastikpartikler kan blokere blodstrømmen i hjernen

Mikroplast, der trængte ind i blodbanen, blev opslugt af immunceller, som derefter samlede sig i hjernens små blodkar og skabte små blokeringer.
Læs også: Pas på væggelus i din kuffert – sådan undgår du de blodsugende passagerer
Dette reducerede blodcirkulationen og påvirkede musenes bevægelighed i flere dage.
Blokeringerne minder om blodpropper

Forskerne sammenlignede effekten med en trafikulykke i blodbanen.
Disse mikroplast-inducerede blokeringer fungerede som små slagtilfælde og påvirkede blodforsyningen til hjernen.
Sker det samme hos mennesker?

Mikroplast er allerede blevet fundet i menneskelig hjernevæv, men forskere ved endnu ikke, hvordan det kommer derhen – eller hvad de fulde konsekvenser kan være.
Læs også: Verdens ældste praktiserende læge på 102 afslører sine hemmeligheder til et sundt liv
Mulige forbindelser til hjerte-kar-sygdomme

En undersøgelse fra 2024 viste, at personer med mikroplastpartikler i deres store arterier havde større risiko for at få hjerteanfald eller slagtilfælde.
Selvom sammenhængen endnu ikke er fuldt forstået, vækker det alvorlig bekymring om plastikforureningens konsekvenser for hjertet.
Det er svært at undgå mikroplast

Da mikroplast kommer fra hverdagsprodukter, er det næsten umuligt at undgå fuldstændigt.
Dog kan man begrænse eksponeringen ved at filtrere drikkevand, mindske plastikforbrug og undgå syntetiske tekstiler.
Læs også: Simpel vane kan mindske risikoen for demens: Ekspert med 25 års erfaring gør det dagligt
Forskere efterlyser mere forskning

På trods af de bekymrende fund understreger forskerne, at vi stadig ikke fuldt ud forstår, hvordan mikroplast påvirker menneskers sundhed.
Den nye billedteknologi, der blev brugt i denne undersøgelse, kan hjælpe med at spore og analysere mikroplast-eksponering i mennesker fremover.
The article is based on information Illustreret Videnskab.