Stadig flere får en kræftdiagnose og lever med eller efter sygdommen i mange år.
Den forbedrede overlevelse skyldes blandt andet bedre mulighed for tidlig diagnose og behandling, men desværre har de seneste års fremskridt på kræftområdet ikke gavnet alle lige meget.
Det skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.
Børnekræft rammer 280 årligt
Den nye undersøgelse viser blandt andet, at børn i Danmark har lavere sandsynlighed for at overleve kræft, hvis deres forældre kommer fra et ikke-vestligt land, end hvis de kommer fra Danmark eller et andet vestligt land.
Læs også: Drop vitaminpillerne: En skefuld kakaopulver gør mere, end du tror
Samtidig fremgår det, at børn af ikke-vestlige forældre havde 44 pct. større risiko for at dø af deres kræftsygdom indenfor 5 år, efter de fik stillet diagnosen.
For visse kræftsygdomme er overlevelsen ifølge undersøgelsen kun halvt så god.
Kræft blandt børn er heldigvis relativt sjælden. Hvert år rammes omkring 280 børn af kræft i Danmark.
Kræft er imidlertid stadig den sygdom, som flest børn dør af.
Læs også: Vil du blive 100? Sådan spiser, tænker og lever verdens ældste mennesker
“I et land som Danmark, hvor vi har lige adgang til de samme sundhedsydelser, er det tankevækkende, at vi ser denne forskel. Det tyder på, at der er noget systematisk, som man bør rette op på. Resultaterne taler ind i den generelle ulighed, vi desværre allerede ved findes i sundhedssystemet, og som vi må og skal ændre på for alle kræftpatienter”, siger professor Susanne Dalton i pressemeddelelsen.
Hun er forskningsgruppeleder ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, leder af Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft, landets førende ekspert i social ulighed og har bidraget til den nye undersøgelse.
Arbejdsmarkedstilknytning har også betydning
Den nye undersøgelse viser også en klar tendens til, børn af forældre med ikke-vestlig baggrund har en større risiko for at få tilbagefald af sygdommen end andre.
Mønsteret med en dårligere overlevelse og en tendens til større risiko for tilbagefald ser også ud til at gøre sig gældende, hvis forældrene havde en løs tilknytning til arbejdsmarkedet
Det kunne eksempelvis være, hvis de var arbejdsløse eller helt stod udenfor arbejdsmarkedet.
Læs også: Træt, oppustet og uoplagt? Denne skefuld kan ændre alt
“Tilsammen tegner resultaterne et billede af, at nogle familier er højrisikofamilier i forhold til, hvordan deres børn klarer sig igennem en kræftsygdom. Det betyder ikke, at alle med ikke-vestlig baggrund eller løs tilknytning til arbejdsmarkedet har behov for hjælp, men sandsynligheden er større”, siger ph.d.-studerende Fie Stegenborg i pressemeddelelsen, der sammen med Mathilde Bek har udført forskningen.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: Sådan opdager du, om en flåt har smittet dig med borrelia