Alarmerende stigning: Rekordmange søger hjælp

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Foreningen har netop udvidet åbningstiderne i sin chatrådgivning, så endnu flere kan få hjælp.

For fjerde år i træk oplever Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade en markant stigning i antallet af samtaler med mennesker, der kæmper med en spiseforstyrrelse eller selvskade – og deres pårørende.

I 2024 registrerede foreningen 6.754 samtaler via telefon, chat, sms, video, brevkasse og personligt fremmøde.

Det er en stigning på 22 % fra 2023, hvor tallet var 5.273 samtaler – og det højeste antal samtaler nogensinde.

Det skriver Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade i en pressemeddelelse.

Læs også: Din aerobe træning kan dæmpe depression og angst ligeså godt som medicin og terapi

“Vi mærker tydeligt, at behovet for støtte er stigende. Aldrig før har vi talt med så mange mennesker, der kæmper med en spiseforstyrrelse eller selvskade. Det er både hjerteskærende og en påmindelse om, hvor vigtigt det er, at vi er her”, siger Laila Walther, direktør i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, i pressemeddelelsen.

Stigningen i samtaler er gennemgående på alle foreningens rådgivningstilbud, men den største stigning ses på chatrådgivningen.

Chatten er åben alle hverdage

Særligt de 13-25-årige benytter sig af chatrådgivningen, som i år har registreret 2.087 samtaler.

For mange unge er chatten den foretrukne kanal til at søge hjælp, men efterspørgslen er så høj, at rådgiverne ofte må lukke for tilgangen, mens unge venter i kø.

Læs også: Vinterdepression rammer op til hver tiende dansker: 7 tegn og det der virker

For at imødekomme det stigende behov har foreningen efter nytår udvidet chatrådgivningens åbningstider, så der nu er åbent alle ugens hverdage.

Det har været muligt takket være støtte til udvidelsen fra Ole Kirk’s Fond.

Et stort mørketal

Rådgiverne havde i 2024 svært ved at nå alle henvendelser.

I løbet af året blev der registreret 1.641 ubesvarede opkald – i gennemsnit otte opkald hver dag, rådgivningen har åben.

Læs også: Sådan ser depression ud hos mænd: 8 tegn der overses af dem selv og lægen

Det reelle antal mennesker, der forsøger at komme igennem uden held, er sandsynligvis endnu højere, da det ikke er muligt at registrere ubesvarede henvendelser på chat og sms.

“Ingen skal stå alene med en spiseforstyrrelse eller selvskade. Vi arbejder hver dag for at sikre, at flere kan få hjælp. Vi håber, at udvidelsen af åbningstiden i chatten vil betyde, at færre vil kontakte os forgæves fremover”, afslutter Laila Walther.

Har du eller én du kender tanker om selvskade eller tegn på en spiseforstyrrelse, kan du kontakte Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade her.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Bare to timer i naturen om ugen kan forbedre dit mentale helbred markant

Læs også: Hvornår gør din daglige kaffe dig mere ængstelig? Den grænse forskning peger på

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Sæt dine fødder op på toilettet: hvad 42 studier viser om din tarmfunktion

Toiletskamler sælger godt, men holder løftet om lettere afføring vand? En ny forskningsgennemgang har svaret.

Din søvnprofil rummer mere end timer: den kan sænke din demensrisiko med op til 25 procent

Fem søvnvaner målt sammen forudsiger demens bedre end antal timer alene.

Din kost kan være en af de stærkeste forudsigere for om du udvikler Alzheimers

Ny AI-analyse af næsten 10.000 mennesker peger på kost og tarmhelbred som centrale risikomarkører.

Bare fire ugers ændring i din kost kan sænke de biologiske tegn på aldring

Tre af fire diæter rykkede biomarkørerne. Én type gjorde næsten ingenting.

Sæt dine fødder op på toilettet: hvad 42 studier viser om din tarmfunktion

Toiletskamler sælger godt, men holder løftet om lettere afføring vand? En ny forskningsgennemgang har svaret.

Din søvnprofil rummer mere end timer: den kan sænke din demensrisiko med op til 25 procent

Fem søvnvaner målt sammen forudsiger demens bedre end antal timer alene.

Din kost kan være en af de stærkeste forudsigere for om du udvikler Alzheimers

Ny AI-analyse af næsten 10.000 mennesker peger på kost og tarmhelbred som centrale risikomarkører.