Forskere fra Bispebjerg Hospital har opdaget, at en specifik vaccinen kan reducere forstadier til hudkræft.
Studiet, der er publiceret i det internationale tidsskrift JAMA Dermatology, viser, at patienter, der fik vaccinen, oplevede en reduktion i forstadierne på 10-18 procent sammenlignet med dem, der fik placebo.
Professor, overlæge på Bispebjerg Hospital og forskningsleder for Videncenter for Hudkræft, Merete Hædersdal, der også har været en del af studiet, kalder det en revolutionerende opdagelse.
Hudkræft er den mest udbredte kræftform i verden, og især ældre mennesker er i risikogruppen for at udvikle forstadier til sygdommen.
Læs også: Forskere: Disse fødevarer fordobler risikoen for tidlige tegn på Parkinsons
Behandling indefra med færre bivirkninger
Den nuværende behandling af forstadier til hudkræft indebærer ofte kemocreme eller lysbehandling, som kan medføre ubehagelige bivirkninger som rødme, sår og hævelse.
Ifølge forskerne er det HPV-vaccinen, der har vist sig at være et langt mere skånsomt alternativ, da den aktiverer kroppens eget immunsystem til at bekæmpe skaderne.
Selvom forskerne endnu ikke ved præcist, hvorfor vaccinen virker mod hudkræftforstadier, åbner fundene op for nye muligheder.
Forskerne vil nu følge patienterne i forsøget over de næste ti år for at undersøge, om vaccinen også kan forebygge udviklingen af regulær hudkræft.
Læs også: Disse tegn virker uskyldige – men kan være symptomer på en sjælden demensform
Nyt håb for fremtiden
Overlæge Ulrikke Lei fra Gentofte Hospital roser studiet og kalder det et stort skridt i kampen mod hudkræft.
Hun påpeger, at aktiniske keratoser, som er forstadier til hudkræft, er ekstremt almindelige, og at en effektiv, skånsom behandling kan have stor betydning for mange patienter.
Hvis yderligere forskning bekræfter de positive resultater, kan HPV-vaccinen muligvis blive en fast del af behandlingen mod hudkræftforstadier i fremtiden.
Artiklen er baseret på informationer fra TV 2.
Læs også: Denne vaccine sænker risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde
Læs også: Kan en blodprøve afsløre psykose? Dansk opdagelse bringer os tættere på svaret