Alzheimers forbindes ofte med hukommelsesproblemer, men ny forskning publiceret i Alzheimer’s Association viser, at sygdommen kan være forbundet med en række andre helbredsproblemer mange år før diagnosen.
Ifølge en undersøgelse omtalt af Prevention kan nogle af disse tegn vise sig op til 15 år før sygdommen bliver konstateret.
Symptomerne kan vise sig mange år før diagnosen

Forskerne undersøgte helbredsoplysninger fra de 15 år, der gik forud for en Alzheimersdiagnose. De forskellige helbredsproblemer var især fremtrædende i de sidste fem år før diagnosen.
Undersøgelsen omfattede 407 personer med tidlig Alzheimers og mere end 4.000 personer i kontrolgruppen.
Læs også: Ny corona-medicin igennem fase 2-forsøg: Virkede kun hos de hårdest ramte patienter
Svimmelhed kan være et tidligt tegn

Svimmelhed blev registreret hos 5,9 procent af personerne, der senere fik konstateret tidlig Alzheimers, sammenlignet med 2,1 procent i kontrolgruppen.
Forskerne understreger dog, at svimmelhed også kan have mange andre årsager.
Problemer med skjoldbruskkirtlen

Undersøgelsen viste, at 2,5 procent af patienterne havde sygdomme i skjoldbruskkirtlen, mens det samme gjaldt 0,8 procent i kontrolgruppen.
Forskerne ved endnu ikke, hvordan disse sygdomme eventuelt hænger sammen med Alzheimers.
Læs også: 1 ud af 4 kvinder kan udvikle uregelmæssig puls efter overgangsalderen
Depression kan hænge sammen med sygdommen

Omkring 5,7 procent af patienterne havde fået konstateret depression i årene før deres diagnose. Til sammenligning gjaldt det 2,3 procent i kontrolgruppen.
Ændringer i hjernen kan muligvis påvirke humøret, før hukommelsen bliver mærkbart dårligere.
Epilepsi forekom hyppigere

Forskerne fandt, at 2,2 procent af patienterne havde epilepsi før deres Alzheimersdiagnose. I kontrolgruppen var andelen 0,7 procent.
Det er endnu uklart, om der er en direkte forbindelse mellem sygdommene.
Læs også: Tager du Ozempic eller Wegovy? Nye data peger på op til tre års langsommere biologisk aldring
Hovedpine blev registreret hos flere

Hovedpine forekom hos 4,9 procent af personerne, der senere udviklede tidlig Alzheimers, sammenlignet med 1,6 procent i kontrolgruppen.
Det betyder dog ikke, at almindelig hovedpine er et sikkert tegn på demens.
Øre, næse og halssygdomme

Personer med tidlig Alzheimers havde også oftere fået konstateret sygdomme i ører, næse eller hals i perioden et til fem år før diagnosen.
Det gjaldt 5,2 procent af patienterne mod 2,9 procent i kontrolgruppen.
Læs også: 843 studier afslører: Selv ét glas alkohol kan øge risikoen for kræft
Alkoholrelaterede problemer

Alkoholrelaterede lidelser blev registreret hos 3,4 procent af patienterne sammenlignet med 1,4 procent i kontrolgruppen.
Forskerne kan dog ikke afgøre, om problemerne bidrager til sygdommens udvikling eller hænger sammen med andre forhold.
Slagtilfælde blev set hos flere patienter

Omkring 4,4 procent af personerne med tidlig Alzheimers havde haft et slagtilfælde inden diagnosen. I kontrolgruppen var tallet 2 procent.
Det var dermed en af de helbredstilstande, der forekom hyppigere blandt patienterne.
Læs også: Ny pandemi kan ramme verden: Forsker slår alarm
Hjerneskader kan have en sammenhæng

Hjerneskader blev registreret hos 2,9 procent af patienterne mod 0,9 procent i kontrolgruppen.
Undersøgelsen fastslår dog ikke, om skaderne har betydning for udviklingen af Alzheimers.
Akut forvirring kan forekomme

Delirium, som er en tilstand med akut opstået forvirring, blev registreret hos 1,5 procent af patienterne. I kontrolgruppen var andelen blot 0,1 procent.
Det var dermed en af de tilstande med den største relative forskel mellem grupperne.
Flere usædvanlige symptomer bør undersøges

Eksperterne understreger, at enkelte symptomer som hovedpine, depression eller svimmelhed ikke nødvendigvis er tegn på Alzheimers.
Hvis flere usædvanlige helbredsproblemer opstår samtidig, særligt sammen med hukommelsesbesvær eller sproglige vanskeligheder, anbefales det at kontakte en læge. En tidlig diagnose kan give bedre muligheder for behandling og støtte.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.