Så mange penge brugte Kræftens Bekæmpelse sidste år

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hvert år donerer tusindvis af danskere penge til kampen mod kræft – men hvad bliver pengene egentlig brugt på?

Der står tusindvis af frivillige bag, når Kræftens Bekæmpelse hvert år samler penge ind.

Hele 35.000 ildsjæle landet over yder en indsats. Uanset om det er indsamling, støtte til patienter eller synlighed om sagen.

Det frivillige engagement er drivkraften, men det er et bestemt område, der får størstedelen af midlerne – sådan lyder det i Kræftens Bekæmpelses nye årsregnskab, ifølge en pressemeddelelse.

Her ryger pengene hen

I 2024 brugte foreningen i alt 672 millioner kroner på indsatsen mod kræft. Det viser deres netop offentliggjorte årsregnskab.

Læs også: Japan har rekordmange hundredårige – tre traditioner kan spille en rolle

Af de 672 millioner kroner gik langt størstedelen – nemlig 391 millioner – til kræftforskning.

Det inkluderer både Kræftens Bekæmpelses eget forskningscenter og støtte til universiteter og hospitaler.

Her arbejder omkring 200 forskere fra hele verden med at finde nye behandlinger og løsninger. Det videnskabelige fokus fylder mere end noget andet område i foreningen.

Patientstøtte fik 183 millioner, mens 98 millioner blev brugt på forebyggelse – eksempelvis mod rygning og alkohol blandt unge.

Læs også: Nyt lægemiddel sænkede biologisk alder med 3-6 år i første kliniske studie

Kun 3 procent

Det mest overraskende for mange vil dog være, hvor pengene egentlig kommer fra.

Kun 3 procent stammer fra offentlige midler. Resten er gaver, medlemskaber og arv fra private danskere og virksomheder.

Derfor er Kræftens Bekæmpelse fuldstændig afhængig af danskernes støtte. Det er ikke en statslig institution, men en privat forening båret af frivillighed og donationer.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Derfor møder halvdelen af danskerne syge op på arbejde

Læs også: Bøffen kan blive livsfarlig efter et flåtbid: Nu tegner første behandling sig

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Japan har rekordmange hundredårige – tre traditioner kan spille en rolle

Forskere mener, at både Japans levevilkår og særlige japanske vaner kan være en del af forklaringen.

Sort og grøn ris er bedre for dit blodsukker end hvid ris – og her er årsagen

Et nyt studie fra Japan finder anti-inflammatoriske fedtstoffer i sort og grøn ris, som hvid ris mangler.

Nyt lægemiddel sænkede biologisk alder med 3-6 år i første kliniske studie

Seks uafhængige målemetoder pegede samme vej: kroppen ændrede sig biologisk.

Sover du ved siden af en snorker? Din krop kan betale prisen over tid

Tre ud af fire med en snorkende partner får forstyrret søvn, viser undersøgelse.

Japan har rekordmange hundredårige – tre traditioner kan spille en rolle

Forskere mener, at både Japans levevilkår og særlige japanske vaner kan være en del af forklaringen.

Sort og grøn ris er bedre for dit blodsukker end hvid ris – og her er årsagen

Et nyt studie fra Japan finder anti-inflammatoriske fedtstoffer i sort og grøn ris, som hvid ris mangler.

Nyt lægemiddel sænkede biologisk alder med 3-6 år i første kliniske studie

Seks uafhængige målemetoder pegede samme vej: kroppen ændrede sig biologisk.