Lægen vil være sikker – og pludselig ligger du i maskinen. Det larmer, blinker og roterer omkring dig.
Og bagefter går du hjem, måske lettet over svaret. Det føles som det rigtige at gøre. Hurtigt. Effektivt. Sikkert.
De færreste af os tænker over, at noget så rutinemæssigt som en CT-skanning – også kaldet en computertomografi – faktisk udsætter kroppen for stråling.
Stråling, der i sjældne tilfælde kan have konsekvenser. Ifølge et nyt amerikansk studie offentliggjort i det anerkendte tidsskrift JAMA Internal Medicine, er det netop den gentagne eksponering for stråling, der nu får forskere til at råbe vagt i gevær.
Læs også: Disse sundhedsudfordringer står Danmark overfor i 2026
En ny beregning med ubehagelige konklusioner
Bag undersøgelsen står epidemiolog Rebecca Smith-Bindman fra University of California San Francisco og hendes forskerteam. De har analyseret data fra hele 93 millioner CT-skanninger udført i USA i 2023.
Ud fra strålingsniveauet ved de forskellige typer skanninger, har de estimeret, at op mod 103.000 kræfttilfælde om året potentielt kan være forbundet med stråling fra netop disse undersøgelser.
Det svarer til fem procent af samtlige kræftdiagnoser i landet. Og det er et tal, som ikke tidligere er blevet nævnt i den størrelsesorden.
Forskerne anvendte en model kaldet “Linear No-Threshold”, som bygger på antagelsen om, at selv meget lave doser af stråling kan bidrage til kræftudvikling – i modsætning til tidligere vurderinger, hvor man troede, der var en “ufarlig grænse”.
Læs også: Nyt år uden diæter: Ekspert peger på en anden vej til vægttab
Det er dog vigtigt at forstå, at modellen lægger sig op ad det mest forsigtige scenarie.
Risikoen er altså ikke nødvendigvis så høj for den enkelte, men den samlede påvirkning på befolkningen kan ifølge forskerne være større, end man hidtil har troet.
Dansk virkelighed – med mere kontrol?
I Danmark udførtes der i 2023 mere end én million CT-skanninger – en endnu større stigning end i USA.
Men ifølge danske specialister skal man være varsom med at overføre de amerikanske konklusioner direkte. Det skyldes bl.a. forskelle i sundhedssystemet.
Læs også: De vigtigste medicinske gennembrud i 2025
I USA kan patienter ofte selv betale sig til en CT-skanning, også uden at være alvorligt syge. Det skaber et marked, hvor efterspørgslen – og dermed brugen – kan være mindre lægefagligt begrundet.
I Danmark kræver det en henvisning fra en læge, og skanninger bruges primært, når der er mistanke om alvorlig sygdom.
Det betyder dog ikke, at den danske praksis er uden bekymring. Brugen af CT er eksploderet over de seneste år, og selvom de moderne maskiner anvender lavere strålingsdoser end tidligere, er det stadig relevant at tale om balancen mellem nødvendighed og overforbrug.
Hvornår er det nødvendigt – og hvornår er det for meget?
Det store spørgsmål er selvfølgelig: Hvad gør man som patient? Svaret er ikke simpelt. For CT-skanninger redder liv. De gør det muligt at opdage kræft i tide, stille præcise diagnoser og følge sygdomsudvikling.
Læs også: Ny forskning: Korn og kartofler kan ikke erstatte hinanden i kosten
Men med den nye forskning i hånden bør både sundhedspersonale og patienter være mere opmærksomme på, hvornår en skanning virkelig er nødvendig.
Her er, hvad du som patient kan overveje:
- Har jeg fået information om risiko og alternativ til skanning?
- Er dette én ud af mange gentagne skanninger?
- Er der tale om en opfølgende undersøgelse – eller en ny mistanke?
I sidste ende handler det ikke om at frygte sundhedsvæsnets værktøjer. Det handler om at bruge dem med omtanke – og vide, at der i visse tilfælde kan være en pris for præcision. Også selvom den er usynlig.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk
Læs også: Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?