Det lyder måske som en lille ting. Et par e-mails fra sofaen. Et hurtigt møde online.
Men virkeligheden bag danskernes sygefravær – eller rettere, mangel på det – tegner et andet billede.
En ny helbredsrapport fra forsikringsselskabet If viser, at hver anden dansker arbejder videre, selvom de føler sig syge.
For mange handler det om ansvar. For andre om frygt.
Læs også: Hvad der faktisk sker i din krop, når du stopper med at drikke alkohol
Men fælles for dem er, at arbejdet ikke slipper, selv når kroppen siger stop.
En kultur med bagslag
At møde fysisk op på arbejdet med feber eller hoste er stadig udbredt.
Hele 24 procent svarer, at de gør det, mens 12 procent arbejder hjemmefra i sygdomsperioden. Yderligere 15 procent varierer mellem de to.
Det betyder, at under fire ud af ti danskere reelt holder fri, når de er syge.
Læs også: Tager du paracetamol fast mod smerter? Her er grænsen der beskytter din lever
Ifølge sundhedsstrateg hos IF Kristina Ström Olsson skaber dette et arbejdsmiljø, hvor det næsten forventes, at man fortsætter arbejdet, selv når man burde hvile sig.
Det er ikke kun uhensigtsmæssigt – det kan skabe en usund kultur, hvor kollegaer spejler hinanden i at nedprioritere helbredet.
De unge går forrest
Undersøgelsen afslører, at det især er de unge, der fører an i denne tendens.
Hele 67 procent af danskere under 30 år og 61 procent af de 30-39-årige arbejder under sygdom.
Læs også: Vågner du med benkramper om natten? 7 mulige årsager - én kan være alvorlig
Til sammenligning er det kun 23 procent i aldersgruppen 45-59 år.
Forklaringerne på denne tendens er mange. Frygten for at komme bagud, præstationspres eller bekymring for ledelsens reaktion.
Men netop derfor bør arbejdspladserne sende et klart signal. Det skal være okay at melde sig syg – uden dårlig samvittighed.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: Tager du metformin mod diabetes? Det kan sænke dit B12-niveau over tid
Læs også: Denne type drikkevarer kan øge risikoen for mavekræft
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.