De fleste kender den som smagsgiver i madlavningen. Den bidrager med både duft og dybde til stegt kylling og ovnbagte kartofler.
Men bag den velkendte aroma gemmer der sig en egenskab, som få havde forudset.
Forskere fra The Scripps Research Institute har nemlig kastet nyt lys over en særlig forbindelse, som findes naturligt i urten.
En ny tilgang til hjernesygdom
Det handler om stoffet carnosic acid, der findes i blandt andet rosmarin og salvie.
Læs også: Stort studie finder vigtig forskel på frugt og juice
Tidligere studier har antydet, at dette stof kan reducere både inflammation og oxidativt stress i hjernen.
Begge er faktorer, der spiller en central rolle i udviklingen af Alzheimers.
Men problemet har været, at stoffet er for ustabilt til at fungere som egentlig behandling.
Derfor har forskerne udviklet en ny variant: diAcCA.
Læs også: Sådan kan det påvirke din krop, hvis du spiser D-vitamin hver dag
Den er designet til at blive indtaget som tablet, og først i tarmen omdannes den til carnosic acid og optages i blodbanen.
I mus har denne løsning vist sig at give opsigtsvækkende resultater.
Hjernens forsvar bliver aktiveret
Behandlingen førte til, at hukommelsen blev genoprettet næsten til normalt niveau.
Samtidig steg antallet af synapser i hjernen, hvilket peger på forbedret kommunikation mellem nerveceller.
Læs også: Ny forskning: Kreatin kan styrke musklerne hos voksne over 50
Endnu mere interessant er, at stoffet aktiveres udelukkende i områder, hvor der er inflammation. Det betyder, at raske dele af hjernen ikke påvirkes unødigt.
Forskernes analyser viste også, at mængden af skadelige proteiner i hjernen faldt. Heriblandt amyloid-β og phosphoryleret tau, som begge forbindes med Alzheimers.
Og fordi carnosic acid allerede er godkendt som sikker af de amerikanske sundhedsmyndigheder, kan vejen til forsøg med mennesker være kortere end normalt.
Artiklen er baseret på informationer fra Foodandwine.com.
Læs også: Et stof fra granatæbler, jordbær og valnødder kan påvirke hjerne, viser nyt forsøg
Læs også: Drikker du meget kaffe? Din tarm kan være anderledes end andres
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.