Mange har hørt, at salt automatisk giver forhøjet blodtryk, men virkeligheden er mere nuanceret. Kroppens evne til at håndtere natrium varierer fra person til person – og det er afgørende for, om salt faktisk bliver et problem.
Hvad sker der, når vi spiser salt?
Salt består af natrium og klorid. Når natriumkoncentrationen i blodet stiger, søger vand ind i blodbanen, hvilket øger blodvolumenet og dermed blodtrykket.
Kroppens forsvarssystem
Kroppen arbejder konstant på at regulere balancen af ioner som natrium. Det sker blandt andet gennem nyrerne, som udskiller overskud via urinen.
Saltfølsomhed findes
Ikke alle reagerer ens på salt. Nogle mennesker er genetisk mere følsomme, hvilket gør dem mere sårbare over for blodtryksstigninger.
Læs også: Drik dig til en fladere mave: Naturligt, nemt og hurtigt
Når blodtrykket stiger mærkbart
Hos en saltfølsom person kan blodtrykket stige med over 10 procent efter et saltet måltid, mens en saltresistent person ikke oplever nogen nævneværdig ændring.
Hvorfor er vi forskellige?
Forskere mener, at genetiske variationer i kroppens reguleringsmekanismer spiller en rolle. Det forklarer, hvorfor salt påvirker mennesker forskelligt.
Salt og skjulte kilder
Mange får størstedelen af deres salt gennem forarbejdede fødevarer som brød, færdigretter og pålæg – ikke kun fra det, vi selv drysser på maden.
Hvor meget salt anbefales?
Sundhedsmyndigheder anbefaler generelt at holde sig under 5-6 gram salt dagligt. Mange danskere får dog væsentligt mere.
Læs også: Ekspert: Disse almindelige fødevarer er ikke så sunde, som de ser ud
Når mekanismerne svigter
Hvis kroppens evne til at regulere natrium er svækket, kan blodtrykket stige over tid, hvilket øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
Hvem bør være ekstra opmærksomme?
Personer med kendt forhøjet blodtryk, nyresygdom eller hjerteproblemer rådes til at begrænse saltindtaget så meget som muligt.
Balancen er nøglen
For raske mennesker, der ikke er saltfølsomme, kan kroppen som regel klare de mængder, man normalt indtager. Men et moderat saltforbrug er altid det bedste valg for at mindske risikoen på sigt.
Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab
Læs også: Ny forskning: Visse forarbejdede fedtstoffer påvirker ikke hjertet negativt
Læs også: Ny japansk undersøgelse: Ost kan være forbundet med lavere risiko for demens