Et dansk forskningsprojekt har undersøgt udviklingen i psykiske diagnoser blandt 15-årige i perioden 2002 til 2022.
Studiet bygger på omfattende nationale data, der kobler unges mentale helbred med deres forældres uddannelsesniveau.
Resultaterne viser en generel stigning i antallet af unge, der får en psykiatrisk diagnose, men også markante forskelle i, hvilke diagnoser der optræder hyppigst i forskellige grupper.
Uddannelsen spiller en rolle
Mange ville forvente, at forældre med lange uddannelser kunne give deres børn en form for beskyttelse mod psykiske problemer. Men studiet peger på en anden tendens.
Læs også: Ny analyse kobler tidlig pension til hurtigere kognitiv tilbagegang
Netop børn af højtuddannede forældre har i dag større sandsynlighed for at få diagnoser knyttet til humørforstyrrelser.
Det gælder blandt andet depression, mani og bipolar lidelse, som nu rammer oftere i denne gruppe.
For to årtier siden var risikoen nogenlunde ens uanset forældrenes uddannelsesbaggrund.
Forklaringen på forskellen
En mulig forklaring ligger ikke nødvendigvis i forskelle på symptomer, men i forskelle på adgangen til sundhedsvæsenet.
Læs også: Kroppen afslører dig: Det sker, når du er stresset for længe
Forældre med mange ressourcer er ofte bedre til at navigere i systemet og sikre, at deres børn bliver udredt og får en diagnose.
Dermed bliver udfordringer synliggjort i højere grad i denne gruppe.
Til gengæld er unge fra familier med kort uddannelsesbaggrund mere udsatte for diagnoser som misbrug, angst og udviklingsforstyrrelser, men her er risikoen for at forblive ubehandlet større.
Studiet understreger derfor, at ulighed i diagnosticering spiller en central rolle.
Læs også: Dit humør kan afhænge af sol og temperaturer, viser nyt studie
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: Hvad sker der i hjernen når man dør? Ny forskning overrasker