Ifølge Dr. Sarah Woods, forsker og lektor ved UT Southwestern Medical Center, begynder meget af julestressen med de krav, som vi stiller til os selv.
Hun opfordrer til at skrue ned for perfektionismen og minde sig selv om, hvad højtiden faktisk betyder.
Dr. Sarah Woods fremhæver, at det kan hjælpe at skrive et par linjer ned om dét, som man er taknemmelig for.
Det giver et mentalt anker, når planlægningen bliver overvældende, eller når familiesamvær vækker gamle spændinger.
Læs også: 18 studier kobler daglige mentale øvelser til bedre hjertesundhed
Økonomi, relationer og kroppens reaktioner
Socialrådgiver Rita Smith fra UT Southwestern anbefaler at lægge et realistisk budget, så januar ikke starter med gæld og dårlig samvittighed.
Stress påvirker samtidig kroppen direkte. Dr. Sarah Woods forklarer, at høje niveauer af kortisol, der er kroppens alarmsignal, kan give uro, hovedpine og dårlig søvn.
Derfor er det en god idé at tale med sin partner om grænser før familiesammenkomster.
Hvor længe bliver man? Hvilke samtaleemner er det klogt at undgå? En mild afledning kan ofte redde både relationen og aftenen.
Læs også: Disse aftenvaner kan give dig en bedre morgen
Lette skridt mod mere overskud
For mennesker, der oplever julen for første gang efter en skilsmisse, et dødsfald eller som pårørende til en alvorligt syg, kan højtiden føles særligt tung.
Rita Smith understreger, at selvomsorg ikke er luksus, men nødvendigt. Små pauser, bevægelse og et afbalanceret måltid kan gøre en mærkbar forskel.
Hun anbefaler også at holde kontakt med sine relationer, eksempelvis en samtale med en ven, en læge eller en støttegruppe kan give et vigtigt holdepunkt.
Og for nogle kan frivilligt arbejde skabe mening, når ens eget overskud er udfordret.
Læs også: 36 eksperter enige: Trumps psyke gør ham uegnet som præsident
Julens måske vigtigste budskab er, siger eksperterne, at ingen behøver at være perfekte. Tilladelsen til at sænke tempoet kan være den bedste gave, som man giver sig selv.
Kilder: UT Southwestern Medical Center.
Læs også: Ny forskning: Madlavning kan være forbundet med lavere demensrisiko