Langvarig eksponering for de fine partikler PM2,5 er forbundet med øget risiko for at dø ved selvmord, viser en samlet analyse af 29 studier.
Fundet er publiceret 15. september 2026 i det fagfællebedømte tidsskrift Journal of Epidemiology and Community Health.
Forskere fra Queen’s University Belfast gennemgik i alt 29 studier fra perioden 2010-2024 og fandt statistisk signifikante sammenhænge for både korttids- og langtidseksponering.
For langvarig eksponering for PM2,5 var oddsforholdet 1,53, hvilket svarer til cirka 53 procent højere risiko.
Læs også: Vil du bevare en skarp hukommelse? Forskere peger på tre aktiviteter
For kvælstofdioxid (NO2) var oddsforholdet 1,32.
For korttidseksponering var udslagene mindre. Kortvarige stigninger i PM2,5 og PM10 var forbundet med en let, men statistisk signifikant øget risiko.
Hvad er PM2,5, PM10 og NO2?
PM2,5 er fine partikler mindre end 2,5 mikrometer, som er så små, at de trænger dybt ned i lungerne og videre ud i blodbanen.
PM10 er lidt større partikler, mens NO2 er en gas, der især kommer fra dieseludstødning og forbrænding.
Læs også: Derfor gør vintertid dig mere træt og lækkersulten
Alle tre stoffer måles langs trafikerede veje og i byområder.
Ifølge WHO’s opdaterede grænseværdier fra 2021 bør årsgennemsnittet ikke overstige 5 mikrogram pr. kubikmeter for PM2,5, 15 for PM10 og 10 for NO2.
Association, ikke bevis
Forskerne bag oversigtsstudiet understreger, at der er tale om observationsstudier.
De kan påvise en sammenhæng, men ikke slå fast, at luftforurening i sig selv udløser selvmord eller selvmordstanker.
Læs også: Nære venner er medicin for din hjerne: Et simpelt håndtryk kan sænke stresshormonet
Forfatterne beskriver, at forurenende stoffer er blevet koblet til neurologiske effekter, blandt andet kronisk inflammation og nerveskader, der kan svække hjernefunktionen og påvirke humør og modstandskraft over for stress.
Det er den mest sandsynlige biologiske forklaring som forskerne peger på.
Forfatterne konkluderer, at miljømæssige eksponeringer bør anerkendes som påvirkelige risikofaktorer i selvmordsforebyggelsen, og at der er behov for at tænke luftkvalitet ind i den mentale sundhedsindsats.
Studiet har også begrænsninger.
Antallet af studier pr. udfald er lille, og der er stor variation i, hvordan forskningen er udført.
Analysen fandt desuden ingen sikker sammenhæng for støjforurening.
Hvor står Danmark?
Luftkvaliteten i Danmark er blevet markant bedre.
Ifølge Miljø- og Ligestillingsministeriet faldt antallet af for tidlige dødsfald knyttet til luftforurening fra cirka 7.800 i 1990 til cirka 3.280 i 2023.
Læs også: Ny forskning afslører: Ensomhed kan koste dig næsten seks raske leveår
PM2,5 er reduceret med 47,7 procent siden 1990, og Danmark har overholdt EU’s grænseværdi siden 2012.
De danske niveauer ligger dog stadig over WHO’s skærpede anbefalinger, særligt langs trafikerede gader i de større byer.
Bor du tæt på en tung indfaldsvej, er din daglige eksponering højere end gennemsnittet.
Sammenhængen mellem luftforurening og hjernen er ikke ny.
Trafik-tæt bopæl er tidligere koblet til øget risiko for Parkinsons sygdom, og andre studier har vist målbare spor af luftforurening i blodet år før en eventuel kræftdiagnose.
Hvad betyder det i praksis?
Sundhedsstyrelsen opgør antallet af selvmord i Danmark til gennemsnitligt cirka 558 om året i perioden 2021-2024, med en rate på 9,7 pr. 100.000 borgere i 2024.
Raten er 2-3 gange højere blandt mænd end kvinder.
Det nye studie ændrer ikke ved at psykisk sygdom, sociale forhold og livskriser er de tungeste risikofaktorer.
Men det tilføjer luftkvalitet til listen over ting samfundet kan skrue på for at forebygge selvmord.
Har du selv tanker om selvmord, eller er du bekymret for en nær, kan du døgnet rundt ringe til Livslinien på 70 201 201.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.