Blodprøver fra raske, kræftfri personer kan bære fingeraftryk af luftforureningen, og disse aftryk kan spores år inden lungekræft opdages. Det tyder et nyt fagfællebedømt studie fra American Cancer Society på, publiceret i august 2026 i tidsskriftet Nature Communications.
Forskerne analyserede blodprøver fra 1.357 deltagere i det amerikanske Cancer Prevention Study-program. Alle var kræftfri, da prøven blev taget. Resultatet peger på at partikler og kvælstofdioxid ikke kun irriterer luftvejene, men også flytter noget grundlæggende i kroppens stofskifte.
Aftryk i stofskiftet flere år før sygdom
Forskerne målte metabolitter, altså de små molekyler kroppen danner når stofskiftet arbejder. Signalerne pegede på fire biologiske spor: kronisk betændelse, oxidativt stress (celleskade fra frie iltradikaler), kroppens afgiftning og energiomsætningen.
Forandringerne var målbare år før en lungekræftdiagnose blev stillet. Studiet er observationelt, så det viser en kobling og ikke en direkte årsagssammenhæng. Men mønsteret understøtter at biologien reagerer længe før symptomerne rammer.
Donghai Liang, lektor i miljøhelbred ved Rollins School of Public Health og medforfatter på studiet, forklarer ifølge American Cancer Society at fundene giver et klarere billede af de biologiske processer der forbinder luftforurening og lungekræft.
Særligt relevant for aldrig-rygere
Effekterne var mest markante hos aldrig-rygere. Det er en vigtig detalje fordi over halvdelen af nye lungekræfttilfælde ifølge forskerne rammer personer som enten aldrig har røget eller falder uden for kriterierne for screening.
De nuværende amerikanske screeningsanbefalinger dækker kun personer i alderen 50 til 80 år med markant rygehistorik.
Ying Wang, Senior Principal Scientist i epidemiologi ved American Cancer Society og seniorforsker på studiet, peger på at udendørs luftforurening allerede er klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker, og at fundene tyder på at noget biologisk meningsfuldt sker længe inden sygdommen viser sig.
Læs også: Ser du pludselig lysglimt eller sorte pletter? Det kan kræve akut hjælp
På sigt håber forskerne at blodmarkører som disse kan indgå i tidlig risikovurdering hos personer der ellers ikke fanges af screeningen.
Sådan står det til med dansk luft
Luftforureningen faldt fra ca. 3.660 for tidlige dødsfald i 2022 til omkring 3.280 i 2023, viser en rapport fra Miljø- og Ligestillingsministeriet fra marts 2025.
Sundhedsstyrelsen vurderer samtidig at luftforureningen i perioden 2019-2021 var årsag til omkring 470 tilfælde af lungekræft om året.
I hovedstaden opgør Københavns Kommune at omkring 415 københavnere dør for tidligt hvert år som følge af luftforureningen. Kommunen understreger at der ikke findes en nedre grænse for luftforureningens sundhedsskadelige virkninger, heller ikke under EU’s og WHO’s værdier.
Læs også: Piger med autisme venter i gennemsnit 3,4 år længere på en diagnose - her er årsagen
WHO skærpede i 2021 sine anbefalede grænseværdier markant. For fine partikler (PM2.5) halverede WHO den anbefalede grænse fra 10 til 5 mikrogram pr. kubikmeter.
For kvælstofdioxid (NO2) er værdien sænket fra 40 til 10 mikrogram. EU’s bindende grænseværdier ligger stadig et godt stykke over dette.
Hvad du selv kan gøre
Sundhedsstyrelsen anbefaler blandt andet at man begrænser hård udendørs motion når ozonniveauet er højt, særligt hvis man har astma eller KOL. Ophold indendørs kan give lavere eksponering da forureningen typisk er mindre inde end ude.
Har du kronisk lungesygdom eller er du bekymret for vedvarende hoste eller åndenød, så tal med din egen læge om hvornår det er relevant at få tjekket lungerne.
Læs også: Én daglig sodavand kobles til 53 procent højere risiko for fedtlever - hvad du bør vide
Læs også: Senfølger efter corona deler biologisk rod med PTSD
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.