Meget for tidligt fødte babyer, der fik et probiotika-tilskud, havde en betydeligt lavere risiko for at dø eller udvikle den frygtede tarmlidelse nekrotiserende enterokolitis (NEC) end babyer, der ikke fik tilskuddet.
Det viser et nyt studie fra Karolinska Institutet, offentliggjort i JAMA Network Open den 23. september 2026.
Forskerne fulgte 4.695 svenske babyer født mellem 2017 og 2024 i graviditetsuge 28 til 31.
Af dem fik 1.571 et tilskud med tre bakteriestammer, mens 3.124 ingen tilskud fik.
Læs også: Vitamin ender i toilettet: Nu gør apotekskæde det til vingummier
I gruppen med probiotika døde eller udviklede NEC 0,8 procent af babyerne mod 3,4 procent i gruppen uden.
Dødeligheden alene lå på 0,3 procent mod 1,4 procent, og NEC ramte 0,6 procent mod 2,5 procent.
Omregnet svarer det til omkring 72 procent lavere samlet risiko for død eller NEC og omkring 84 procent lavere risiko for død alene, når forskerne justerede for andre forhold hos babyerne.
På sepsis, en alvorlig blodforgiftning, fandt studiet ingen forskel mellem grupperne.
Læs også: Efter fire år så forskerne en forskel: D-vitamin påvirkede aldringsprocessen
En frygtet tarmsygdom
Nekrotiserende enterokolitis er en alvorlig betændelse i tarmen, hvor tarmvævet i værste fald dør.
Den rammer især meget for tidligt fødte og beskrives af Sundhed.dk som en tilstand, der kan kræve akut kirurgi og i alvorlige tilfælde have dødelig udgang.
Probiotika er levende bakterier, der gives som tilskud for at understøtte tarmens mikroflora.
I studiet fik babyerne en frysetørret blanding med bakteriestammerne Bifidobacterium infantis, Bifidobacterium lactis og Streptococcus thermophilus, i alt en milliard bakterier pr. dosis.
Læs også: Tager du betacaroten? Det kan øge din risiko for lungekræft
Tanken er, at de gavnlige bakterier kan hjælpe tarmen med at etablere en sundere balance, mens den er umoden.
Forskerne advarer selv mod at overtolke
“Vi fandt, at de spædbørn der fik probiotika, havde en betydeligt lavere risiko for både NEC og død sammenlignet med dem, der ikke fik tilskuddet,” siger Ayoub Mitha, læge og forsker ved Karolinska Institutets Institut for Medicin i Solna, i pressemeddelelsen fra Karolinska Institutet.
Studiet er observationelt. Det kan påvise en sammenhæng, men ikke bevise at probiotikaen i sig selv er årsag til den lavere risiko.
Forskerne peger blandt andet på, at babyer der fik probiotika, havde lidt anderledes udgangspunkt end de øvrige, og at et registerdata-studie ikke kan udelukke skjulte forskelle mellem grupperne.
Læs også: Proteinpulver er måske ikke det bedste tilskud til at bygge muskelstyrke, viser ny analyse
Resultaterne gælder desuden kun for babyer født mellem uge 28 og uge 31.
De allermest for tidligt fødte, dem der kommer til verden før uge 28, indgik ikke i undersøgelsen, og fundet kan ikke overføres til dem.
Relevant for danske neonatalafdelinger
I Danmark fødes omkring 6,5 procent af alle børn før udgangen af 37. graviditetsuge, oplyser sundhed.dk.
Børn født før uge 32 klassificeres som meget for tidligt fødte og er den gruppe, hvor probiotika-tilskuddet potentielt kan have størst betydning.
Læs også: Nyt studie: Kosttilskud kan hjælpe med at holde vægten efter et vægttab
Studiet lægger sig oven i en efterhånden lang række undersøgelser af probiotika og tarmhelbred, men adskiller sig ved størrelsen og ved at måle på så alvorlige udfald som død og NEC.
Forskerne konkluderer, at fundene understøtter den svenske nationale anbefaling fra 2020 om probiotika til meget for tidligt fødte, og opfordrer til at området undersøges videre.
Beslutninger om behandling af det enkelte barn tages fortsat af neonatalafdelingens læger.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.