Når døden bliver portrætteret i film og bøger, fremstår de sidste ord ofte som dramatiske eller livskloge. I virkelighedens verden er det sjældent tilfældet.
Ifølge en erfaren sundhedspersonale, der arbejder med døende patienter, er afskedsordene langt mere enkle og jordnære end forventet.
Hospicesygeplejersken Julie McFadden fra Los Angeles fortæller, at mange blot hvisker korte sætninger som “tak”, “tilgiv mig”, “jeg elsker dig” eller “farvel”.
Ofte nævner de deres forældre, også selvom de har været døde i mange år. Nogle nævner gamle kærester eller uforløste relationer.
Læs også: Sådan ser depression ud hos mænd: 8 tegn der overses af dem selv og lægen
Mønstre blandt unge og ældre
Ifølge både Julie McFadden og den palliative læge Simran Malhotra falder de sidste ord oftest i to kategorier: enten dybt rørende eller dybt fortrydende.
Unge patienter udtrykker ofte, at de ikke er klar til at dø. De siger ting som: “Jeg har så meget mere at leve for”.
Ældre patienter udstråler derimod oftere en slags fred og accept. De siger: “Jeg har haft et godt liv”.
Mange nævner også helbredet som noget, de fortryder at have taget for givet. Især kvinder udtrykker anger over at have bekymret sig for meget om deres krop og udseende.
Læs også: Bare to timer i naturen om ugen kan forbedre dit mentale helbred markant
Det uventede før døden
Et fænomen, som overrasker mange, er det sproglige skift hos døende.
Nogle begynder pludselig at tale barnligt, kalder på “mor” eller “far”, eller skifter tilbage til et sprog, de ikke har brugt i årtier.
Men det mest overraskende bliver ofte sagt i stilhed. Mange forsøger nemlig at berolige dem, der skal blive tilbage.
Sætninger som “det går nok” eller “jeg er klar” bliver sagt, ikke af frygt, men for at give fred til andre.
Læs også: Hvornår gør din daglige kaffe dig mere ængstelig? Den grænse forskning peger på
Artiklen er baseret på informationer fra Dagens.no og Allas.se.
Læs også: Udiagnosticeret ADHD hos voksne: 8 tegn der forveksles med stress og træthed
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.