Forskere ved Karolinska Institutet i Sverige har analyseret data fra en halv million kvinder over en periode på op til 25 år.
Undersøgelsen, offentliggjort i British Medical Journal, viser, at 32 procent ikke deltog i deres første indkaldelse til undersøgelse.
Forskerne justerede for sociale, økonomiske, reproduktive og sundhedsrelaterede faktorer for at isolere effekten.
Resultaterne peger på, at kvinder, der ikke mødte op, havde større sandsynlighed for at blive diagnosticeret med fremskreden sygdom senere.
Læs også: De vigtigste medicinske gennembrud i 2025
De udeblevne var samtidig mindre tilbøjelige til at møde til efterfølgende kontroller.
Risikoen forbliver i årtier
Når man sammenlignede dødeligheden, fremkom en tydelig forskel. Over 25 år var der 9,9 dødsfald pr. 1.000 kvinder blandt dem, der ikke deltog, sammenlignet med 7 dødsfald blandt dem, der mødte op.
Selve forekomsten af sygdommen var stort set den samme i begge grupper, hvilket tyder på, at forskellen i dødelighed skyldes forsinket opdagelse fremfor hyppigere tilfælde.
Ifølge forskerne havde de, der ikke deltog i første undersøgelse, en 40 procent højere risiko for at dø af sygdommen.
Læs også: Ny forskning: Korn og kartofler kan ikke erstatte hinanden i kosten
Effekten varede ved gennem hele opfølgningsperioden.
Et afgørende første skridt
Forskere i USA, der kommenterede undersøgelsen, fremhævede, at det første fremmøde bør ses som langt mere end en rutinemæssig helbredscheck.
Selve tilstedeværelsen giver mulighed for information om symptomer og risikofaktorer, hvilket kan fungere som en investering i langsigtet helbred.
Det første fremmøde kan være afgørende for liv og død, selvom det sjældent resulterer i en diagnose på stedet.
Læs også: Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?
Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian.