Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.

Måske kender du følelsen: Alle omkring dig virker tilpas, mens du selv trækker trøjen tættere om dig. For nogle er det bare temperament. For andre kan den konstante kuldefornemmelse være kroppens måde at fortælle, at noget er ude af balance.

Kroppens varmeproduktion under pres

Når man lettere fryser end andre, handler det ofte om, hvordan kroppen fordeler energi og blod.

Forskere peger på, at især næringsstatus og hormonelle funktioner påvirker varmeevnen mere, end mange tror.

Hvis blodet transporterer mindre ilt eller cirkulerer langsommere, falder varmeproduktionen – og kulden melder sig hurtigere.

Læs også: To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

Jernmangel, lavt stofskifte og reduceret ilttransport er blandt de hyppigste forklaringer.

De kan hver især bremse kroppens evne til at holde sig varm og derfor give kolde hænder, fødder eller en mere gennemgående chill.

Kroppens bygning og cirkulation spiller med

Kropsfedt fungerer som isolering, og uden det beskyttende lag forsvinder varmen hurtigere.

Samtidig skaber muskler varme ved aktivitet, og lav muskelmasse kan derfor også gøre en forskel.

Læs også: Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Forskere, der arbejder med kredsløbsforstyrrelser og stofskifte, peger desuden på, at lavt blodtryk eller svag blodkarsfunktion kan forstærke kuldesensitivitet.

Typiske faktorer kan være:

  • Lave næringsdepoter, især B12 og jern
  • Hormonelle udsving eller nedsat stofskifte
  • Dårlig blodcirkulation
  • Lav kropsvægt eller begrænset muskelmasse

Når kulden afslører mere

Selvom kuldefølsomhed kan virke som en lille gene, kan den også være et signal om underliggende ubalancer.

Forskere understreger, at justeringer i kost, aktivitet og helbredskontrol ofte giver en markant forskel.

Læs også: En enkelt blodprøve kan måske hjælpe læger med at opdage skjult kræft

Når kroppen igen får de byggesten, den mangler, bedres varmeevnen typisk hurtigt.

Artikler er baseret på informationer fra Times of India

Læs også: Frossen skulder: 7 tegn og hvad forskning viser faktisk lindrer smerterne

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

Et stort dansk studie har undersøgt, om fertilitetsbehandling kan påvirke børns risiko for at få kræft. Resultaterne viser forskelle mellem behandlingsmetoderne.

Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Betændelse tidligt i svangerskabet satte spor i moderkagen på en måde, der kan kaste nyt lys over autismens tidlige oprindelse.

Hvor mange skridt bør du gå om dagen? Nyt studie peger på en vigtig aldersforskel

Et studie har koblet skridt-data fra over 20.000 mennesker med deres faktiske sygesikringsregninger, og tallene ændrer billedet af, hvem der får mest ud af at gå.

En enkelt blodprøve kan måske hjælpe læger med at opdage skjult kræft

Netop de her kræftformer giver ofte så vage symptomer, at de først bliver fundet, når sygdommen er langt fremme.

To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

Et stort dansk studie har undersøgt, om fertilitetsbehandling kan påvirke børns risiko for at få kræft. Resultaterne viser forskelle mellem behandlingsmetoderne.

Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Betændelse tidligt i svangerskabet satte spor i moderkagen på en måde, der kan kaste nyt lys over autismens tidlige oprindelse.

Hvor mange skridt bør du gå om dagen? Nyt studie peger på en vigtig aldersforskel

Et studie har koblet skridt-data fra over 20.000 mennesker med deres faktiske sygesikringsregninger, og tallene ændrer billedet af, hvem der får mest ud af at gå.