Melatonin er et hormon, som kroppen selv producerer i hjernen i takt med lys og mørke. Når det bliver mørkt, stiger niveauet, og kroppen gør sig klar til søvn.
Hormonet gør os ikke direkte søvnige, men fungerer som et signal til kroppen om, at det er nat.
Melatonin i tabletform indeholder samme molekyle som kroppens eget, men virker anderledes, fordi det optages gennem fordøjelsessystemet og udskilles hurtigt.
Det betyder, at det er vanskeligt at efterligne kroppens egen rytme.
Læs også: De havde type 2-diabetes: Seks måneder senere var sygdommen gået i bero
Løser sjældent søvnproblemer
Søvnløshed er blevet så udbredt, at kun få mennesker ikke oplever problemer med nattesøvnen. Men melatonin er sjældent en løsning i sig selv.
Ifølge søvnprofessor Poul Jennum kan hormonet ikke kompensere for dårlige søvnvaner.
Skærmbrug om aftenen, uregelmæssige sengetider og stress hæmmer kroppens naturlige melatoninproduktion og forstyrrer døgnrytmen.
Derfor hjælper tilskuddet kun, hvis det kombineres med sund søvnhygiejne som faste sengetider, rolig aftenrutine og et mørkt soveværelse.
Læs også: Hun blev kræftfri som 32-årig: Så ramte overgangsalderen
Hvornår melatonin kan have en effekt
Selvom melatonin ikke virker på almindelig søvnløshed, kan det være en hjælp i særlige situationer.
Dokumentationen er bedst ved jetlag, især ved rejser mod øst, hvor hormonet kan fremskynde døgnrytmen og hjælpe kroppen til at falde i søvn tidligere.
Det bruges også i behandlingen af børn og voksne med søvnforstyrrelser forbundet med ADHD, autisme eller demens, hvor døgnrytmen er alvorligt forskudt.
Hos ældre kan tilskud have en lille effekt, da kroppens egen produktion falder med alderen.
Læs også: Træner du meget udendørs? Forskere peger på en risiko for kræft
Men i alle tilfælde gælder det, at melatonin kun er et supplement. Den reelle løsning ligger i at opbygge stabile søvnvaner og holde fast i dem over tid.
Artiklen er baseret på informationer fra Netdoktor.dk.
Læs også: Ny influenzavariant spreder sig: Sådan virker vaccinen mod den
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.