Selvom pandemien officielt er forbi, kæmper tusindvis stadig med følgerne. Åndenød, hoste og træthed hænger ved længe efter en negativ test – og for mange handler det ikke bare om dårlig form, men om varige forandringer i lungerne.
Når vejrtrækningen ikke vender tilbage
For nogle tidligere COVID-patienter føles hver indånding tung. Læger fortæller, at virusset i flere tilfælde har efterladt lungeskader, der gør det svært for kroppen at optage nok ilt.
Det skjulte efterspil af infektionen
Selv måneder efter sygdommen kan patienterne opleve hoste og svaghed. Disse symptomer hører under det, lægerne kalder “long COVID” – en kompleks tilstand, hvor kroppen ikke vender helt tilbage til normal funktion.
Hvem er mest udsat?
Forskningen peger på, at risikoen er størst hos personer, der var uvaccinerede, ældre, eller havde alvorlige forløb med behov for ilt eller respirator. Diabetes, overvægt og autoimmune sygdomme øger også risikoen for senfølger.
Læs også: Eksperter afslører: Her er forskellen på corona-varianterne Stratus, Nimbus og tidligere bølger
Lunger der mister deres fleksibilitet
Hos nogle udvikler det sig til en form for arvæv i lungerne – kendt som fibrose. Den bløde, elastiske vævstruktur bliver hård, og det begrænser lungernes evne til at udveksle ilt og kuldioxid.
Når blodet ikke får nok ilt
Post-COVID-patienter med fibrose oplever ofte hurtig udmattelse, fordi kroppen konstant kæmper for at få ilt nok. I de mest alvorlige tilfælde kan medicinsk behandling med antifibrotiske præparater være nødvendig.
Blodpropper i lungerne
Et andet problem er små eller større blodpropper i lungerne – såkaldte lungeembolier. De viser sig ved pludselig åndenød, trykken for brystet eller hoste med blod og kræver hurtig medicinsk indsats.
En hoste der nægter at forsvinde
Mange oplever, at hosten hænger ved i ugevis efter infektionen. Forskere mener, det kan skyldes irritation af de nerver, der styrer hosterefleksen – og derfor kan nervemedicin eller genoptræning hjælpe mere end almindelig hostemedicin.
Læs også: Næsten alle, der fik hjerteanfald, havde tegn flere år i forvejen
Når kroppen tror, den stadig er syg
Hos nogle patienter fortsætter immunsystemet med at reagere, som om infektionen stadig er til stede. Det kan give betændelse i blodkar, led og endda påvirke hjertet.
Sjældne, men alvorlige komplikationer
Selvom de fleste kommer sig, ser læger i enkelte tilfælde alvorlige skader som sammenklappede lunger, forhøjet tryk i lungekredsløbet eller små luftvejssygdomme, der ligner astma.
Kontrol og genoptræning er afgørende
Patienter med vedvarende symptomer bør følges tæt af speciallæger. Billeddiagnostik, iltmålinger og lungefunktionsprøver kan afsløre, om der er begyndende skader, der kræver behandling.
En vej tilbage til normal vejrtrækning
Rehabilitering spiller en central rolle. Fysioterapi, let motion, god ernæring og vaccination mod nye infektioner kan gradvist hjælpe kroppen tilbage i balance. De fleste bliver bedre – men tidlig indsats er afgørende.
Læs også: Ny svensk undersøgelse: Dårlig søvn kan gøre hjernen et år ældre
Artiklen er baseret på informationer fra Mathrubhumi
Læs også: Kan du stole på de sundhedsråd, influencere lover dig?