Lithium har i årtier været anvendt i behandlingen af bipolar lidelse, men videnskaben begynder nu at ane en langt bredere rolle for stoffet.
Elementet, der også driver moderne batterier, har vist sig at have en bemærkelsesværdig indvirkning på hjernen.
Forskere peger på, at lave koncentrationer af lithium kan beskytte mod kognitiv tilbagegang og muligvis hæmme udviklingen af Alzheimers sygdom.
Traditionelt har lithium ikke været anset som et nødvendigt grundstof i kroppen.
Læs også: Studie peger på forskelle i knoglerne hos te- og kaffedrikkere
Det er først indenfor de seneste år, at undersøgelser har antydet, at selv meget små mængder kan have en vigtig biologisk funktion.
Observationer fra patienter med bipolar lidelse tyder på, at lithiumbehandling kan mindske risikoen for demens og normalisere hjernens struktur, især i områder, der er centrale for hukommelsen.
En uventet forbindelse til Alzheimers
I dyremodeller har lave doser lithium vist sig at reducere ophobningen af amyloid beta og tau, de to proteiner, som kendetegner Alzheimers sygdom.
Forsøg på mus, der fik tilført små mængder af stoffet, viste, at hukommelsesfunktionen blev genetableret, og de skadelige proteinaflejringer mindskedes betydeligt.
Læs også: Den pulszone, der giver mest ud af din træning
Forskerne har også observeret, at hjernen synes at beskytte sine egne lithiumreserver.
Når indtaget reduceres, bevarer hjernen omkring halvdelen af stoffet, som om det er nødvendigt for dens funktion.
Dette har ført til hypotesen om, at lithium måske er en hidtil overset komponent i hjernens biokemi.
Nye perspektiver og udfordringer
De lovende resultater fra laboratoriet har ført til planlagte kliniske studier, hvor ældre personer med høj risiko for kognitiv svækkelse skal behandles med lave doser lithium over længere tid.
Læs også: Søvn kan være vigtigere end kost og motion for et langt liv, viser ny forskning
Målet er at undersøge, om stoffet kan forebygge demensudvikling hos mennesker.
Men forskningen står overfor økonomiske barrierer. Lithium er et naturligt grundstof, og der kan derfor ikke opnås patent på det.
Det gør det vanskeligt at tiltrække finansiering fra den farmaceutiske industri.
Alligevel fortsætter forskerne, drevet af de tidlige resultater, som antyder, at hjernen måske har brug for lithium på samme måde, som kroppen har brug for jern eller calcium.
Læs også: Nyt forsøg: Kaloriefattig kost får abehjerner til at ældes langsommere
Hvis teorierne bekræftes, kan dette enkle stof vise sig at være et afgørende redskab i kampen mod en af vor tids mest ødelæggende sygdomme.
Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic.
Læs også: Derfor fravælger unge cykelhjelmen – og sådan kan det ende