De ældes ikke som andre – sådan holder de hjernen 30 år yngre

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Nye opdagelser ændrer den måde, at vi forstår aldringens indflydelse på hjernen.

I mere end 25 år har forskere fra Northwestern Medicine studeret en særlig gruppe mennesker over 80 år, hvis hukommelse fungerer som hos personer i 50’erne.

Disse personer bliver kaldet SuperAgers og udfordrer forestillingen om, at kognitiv svækkelse uundgåeligt følger med alderen.

SuperAgers udviser en usædvanlig evne til at fastholde en stærk hukommelse, og mange beskrives som meget sociale og udadvendte.

Gennem omfattende undersøgelser har forskerne fundet en række fælles træk hos deltagerne, både i livsstil og i hjernens struktur.

Læs også: Forskning afslører, at nedsat hørelse kan øge risikoen for demens

Ifølge professor Sandra Weintraub fra Northwestern University Feinberg School of Medicine har de mest banebrydende resultater dog vist sig, når forskerne har kigget direkte ind i hjernen.

Hjernen modstår aldring

Siden programmets start i begyndelsen af 2000’erne har næsten 300 SuperAgers deltaget i forskningen, og 77 af dem har doneret deres hjerner til videnskaben.

Undersøgelserne, som blev publiceret i Alzheimer’s & Dementia: The Journal of the Alzheimer’s Association, har vist, at nogle SuperAgers helt undgår ophobning af de skadelige proteiner amyloid og tau, som forbindes med Alzheimers sygdom, mens andre har dem, men uden at de påvirker hjernen negativt.

Forskerne kalder det to forskellige mekanismer: modstand og modstandsdygtighed.

Læs også: Studie peger på forskelle i knoglerne hos te- og kaffedrikkere

Den første gruppe producerer ganske enkelt ikke de skadelige proteiner, mens den anden formår at leve upåvirket af dem.

Samtidig viser scanninger, at SuperAgers har en usædvanlig tyk hjernebark og et velbevaret område kaldet den anterior cingulate cortex, der spiller en central rolle for beslutningstagning, motivation og følelser.

Livstilen til et langt liv

Selvom SuperAgers lever meget forskellige liv, har de ofte én ting til fælles: stærke sociale relationer.

Denne egenskab går igen som en mulig forklaring på deres kognitive robusthed.

Læs også: Den pulszone, der giver mest ud af din træning

Forskerne har fundet, at deres hjerner rummer flere særlige nerveceller, som menes at understøtte social adfærd og følelsesmæssig forståelse.

De nye resultater peger på, at skarp hukommelse i høj alder ikke blot er et spørgsmål om held, men om en særlig biologisk og social kombination.

Ifølge Sandra Weintraub åbner denne viden for udviklingen af fremtidige metoder, der kan beskytte hjernen og måske forsinke eller forebygge demenssygdomme.

Artiklen er baseret på informationer fra Alzheimer’s & Dementia: The Journal of the Alzheimer’s Association.

Læs også: Søvn kan være vigtigere end kost og motion for et langt liv, viser ny forskning

Læs også: Nyt forsøg: Kaloriefattig kost får abehjerner til at ældes langsommere

Andre Artikler

Forskning afslører, at nedsat hørelse kan øge risikoen for demens

Ny forskning viser, at en udbredt helbredsudfordring kan spille en langt større rolle for demens, end mange er klar over.

Studie peger på forskelle i knoglerne hos te- og kaffedrikkere

Ny forskning har undersøgt, om kaffe og te påvirker knoglerne hos ældre kvinder.

Den pulszone, der giver mest ud af din træning

Din træning bliver først rigtig effektiv, når du rammer den pulszone, hvor kroppen arbejder med dig – ikke imod dig.

Søvn kan være vigtigere end kost og motion for et langt liv, viser ny forskning

Kost og motion fylder meget i debatten om et langt liv. Ny forskning peger dog på, at søvn kan spille en langt større rolle.

Forskning afslører, at nedsat hørelse kan øge risikoen for demens

Ny forskning viser, at en udbredt helbredsudfordring kan spille en langt større rolle for demens, end mange er klar over.

Studie peger på forskelle i knoglerne hos te- og kaffedrikkere

Ny forskning har undersøgt, om kaffe og te påvirker knoglerne hos ældre kvinder.

Den pulszone, der giver mest ud af din træning

Din træning bliver først rigtig effektiv, når du rammer den pulszone, hvor kroppen arbejder med dig – ikke imod dig.