Det handler ikke kun om disciplin, når kiloene vender tilbage efter et vægttab.
Kroppen er biologisk programmeret til at modstå vægttab, og forskere undersøger nu, hvordan vi kan arbejde med og ikke imod vores egen biologi.
Kroppen er skabt til overlevelse, ikke til slankekure
Vores kroppe har udviklet sig til at modstå sult, ikke til at håndtere moderne diæter.
Når vi taber os, forsøger kroppen at beskytte sig ved at sænke stofskiftet og øge appetitten, så vægten hurtigt vender tilbage.
Læs også: 6 hverdagsfødevarer der i det stille kan hæve dit blodtryk - uden at smage salt
De fleste tager kiloene på igen
Mellem 80 og 95 procent af dem, der taber sig, tager det meste af vægten på igen indenfor tre til fem år, ifølge et studie publiceret i Medical Clinics of North America.
Forskere peger på hormoner, gener og evolution som årsagen, ikke manglende viljestyrke.
Reality-tv afslørede kroppens modstand
Tv-programmet The Biggest Loser gav forskere et sjældent indblik i, hvordan kroppen reagerer efter ekstremt vægttab.
Deltagerne tabte sig dramatisk, men de fleste tog på igen, fordi deres stofskifte forblev nedsat i mange år efter programmet.
Læs også: Det sker der med din tarmflora og dit immunforsvar, når du spiser yoghurt hver dag
Stofskiftet falder efter vægttab
Når en person taber sig, forbrænder kroppen færre kalorier end før.
Det betyder, at den, der har tabt sig, skal spise færre kalorier end en person, der vejer det samme, men aldrig har været overvægtig.
Hormoner driver sult og mæthed
Efter vægttab stiger hormonet ghrelin, som øger sult, mens hormonerne leptin og peptid YY, der giver mæthed, falder.
Denne hormonelle ubalance kan vare i mere end et år og gør det svært at holde vægten.
Læs også: Et lille forsøg med blåbær og ældre: Tarmsporet der kan pege mod noget større
Kroppen styrer vægten
Ifølge set-point-teorien forsøger kroppen at fastholde en bestemt vægt, som ofte bliver fastlagt tidligt i livet.
Selv små ændringer i energiomsætning og hormonbalance kan få kroppen til at vende tilbage til denne vægt.
Stigmatisering gør vægttab sværere
Vægtdiskrimination påvirker både psyken og helbredet.
Mange føler skam, når de sammenligner sig med mennesker, der naturligt er slanke, og det kan forhindre dem i at søge professionel hjælp.
Læs også: Mere protein er ikke altid bedre: Over 350 studier peger på en overraskende bagside
Skam og tavshed omkring behandling
Tidligere skjulte mange, at de modtog behandling for overvægt, men i dag er samtalen blevet mere åben.
Sociale medier har dog både normaliseret og forstærket kropspres og urealistiske idealer.
Læger skræmmer patienter væk
Mange patienter oplever at blive mødt med fordomme, selv i sundhedssystemet.
Kommentarer som “du skal bare tabe dig” kan skabe mistillid og få folk til at undgå at søge lægehjælp.
Læs også: 5 efterårsgrøntsager din krop kan bruge til at klare sig bedre i forkølelsessæsonen
Personlig behandling som fremtidens nøgle
Forskere udvikler nu genetiske tests, der opdeler patienter i fire typer: “sultent sind”, “sulten mave”, “følelsesmæssig sult” og “langsom forbrænding”.
Denne viden kan bruges til at tilpasse behandling og medicin til den enkeltes behov.
Helhedsorienteret behandling fremfor tal på vægten
Fremtidens vægttabspleje handler ikke kun om kilo, men om helbred.
Et effektivt behandlingsforløb kræver både læger, diætister og psykologer, fordi overvægt er en kompleks tilstand påvirket af biologi, miljø og mental sundhed.
Kilde: National Geographic og Medical Clinics of North Americ.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.