Mange opdager først, hvor langt de er kommet væk fra naturen, når en tur i skoven ikke længere føles tryg, men fremkalder uro eller ligefrem modvilje.
Det kan handle om alt fra småkryb til mørke stier, men for stadig flere bliver det en følelse, der præger hele mødet med det grønne. Og netop denne udvikling er begyndt at vække opmærksomhed blandt forskere.
Når naturen ikke længere føles naturlig
Ifølge forskere fra Lunds Universitet i Sverige viser nyere analyser, at en stigende del af befolkningen forbinder landskaber, dyr og planter med ubehag frem for nysgerrighed.
Det gælder både i lande med høj urbanisering og steder, hvor mennesker traditionelt har haft tæt kontakt med det omgivende miljø.
Sammenstillinger af forskning fra blandt andet Sverige, Japan og USA peger på, at følelsen opstår i spændingsfeltet mellem livsstil, fortællinger i medierne og den måde børn vokser op i bymiljøer uden daglig berøring med det levende omkring dem.
Forskerholdet fremhæver, at negative reaktioner ikke skyldes én faktor, men udvikler sig som en blanding af erfaringer, vaner og kulturelle påvirkninger.
Læs også: Forhøjet kortisol: 8 tegn din krop sender når stresshormonet er for højt
Følgerne af afstand til naturen
Studier identificeret af Lund-forskerne viser, at større afstand til grønne områder kan forstærke den negative spiral.
Mindre viden fører til mere usikkerhed, og usikkerhed forstærker følelsen af afstand. Samtidig dokumenterer internationale sundhedsdata, at kontakt med naturen fremmer trivsel, dæmper stress og kan støtte indlæring.
Derfor mener flere eksperter, at manglende tilgang til naturen ikke blot er et personligt tab, men også kan blive et bredere samfundsproblem, hvis udviklingen fortsætter.
Vejen ud af biofobi
Forskerne peger på, at løsningerne spænder bredt. Bedre adgang til grønne områder, mere biodiversitet i byerne og øget naturviden allerede i barndommen.
I deres samlede vurdering understreger Lund-holdet, at man må kombinere flere tilgange for at vende udviklingen.
Biofobi er et komplekst fænomen, der opstår forskelligt fra person til person, og kræver derfor værktøjer, der matcher denne variation.
Læs også: Musik kan beskytte din hjerne mod kognitiv tilbagegang
Sammenlagt viser forskningen, at naturens rolle i vores liv ikke er givet på forhånd. Den formes – og kan omformes – gennem oplevelser, kultur og de fællesskaber, vi bevæger os i.
Artiklen er baseret på informationer fra WPtec
Læs også: Byluften kobles til øget risiko for selvmord
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.