De fleste af os har prøvet at stå midt i en flytning og mærke, hvordan både følelser og praktiske opgaver vælter ind over én på samme tid.
Men når flyttekasserne pakkes for allersidste gang, og det gamle hjem forlades permanent, får processen en helt anden tyngde – både mentalt og fysisk.
En livsændring, der kræver mere end logistik
Forskere fra Lunds Universitet har undersøgt, hvordan ældre mennesker oplever overgangen til et plejehjem.
I deres arbejde bliver det tydeligt, at selve flytteforløbet spiller en større rolle for trivsel end mange tror.
Læs også: Ny forskning peger på, at tre næringsstoffer kan ændre social adfærd hos autister
Det er ikke alene opbruddet fra hjemmet, der fylder; det er også afskeden med et helt livs rutiner, minder og tryghed.
For mange sker beslutningen desuden for at aflaste pårørende, hvilket farver oplevelsen med både pligt og ambivalens.
Når usikkerhed møder nye rammer
Det, der gør flytningen ekstra vanskelig, er ofte følelsen af at miste kontrol. Ny bolig, nye medarbejdere og nye rytmer skaber usikkerhed – især når tidspunktet ikke altid er selvvalgt.
Studier fra både Sverige og Norge peger på, at ældre ofte føler sig mindre involveret i beslutningen, end de kunne ønske.
Læs også: Nyt studie: Kvinder med gynækologiske lidelser rammes oftere af depression
Alligevel viser forskning, at de fleste gradvist finder sig til rette, når hverdagen får lov at falde på plads.
Tre nøglefaktorer, der gør flytningen lettere
Ifølge forskningen afhænger en god overgang af tre afgørende forhold:
- Den ældre skal være så aktivt inddraget som muligt
- Relationen til dem, der hjælper med flytningen, skal være stærk og tillidsfuld
- Timingen skal tage hensyn til både praktiske behov og følelsesmæssig parathed
Flere eksperter foreslår desuden, at én fast koordinator følger hele processen, så både ældre og pårørende slipper for at navigere i mange forskellige instanser.
Kilder: Forskning.no
Læs også: Psykologer beskriver ny personlighedstype: otroverten