Demens rammer millioner af mennesker verden over og forventes at blive mere udbredt i takt med, at befolkningen bliver ældre.
Derfor fylder forebyggelse og tidlig opsporing mere og mere i sundhedsvæsenet.
Ifølge et nyt studie publiceret i The Lancet Psychiatry, kan visse psykiske symptomer i midt i livet give vigtige fingerpeg om senere demensrisiko.
Depressive symptomer
Studiet bygger på data fra Whitehall II-undersøgelsen og omfatter mere end 5.800 personer med en gennemsnitsalder på 55 år.
Læs også: Nyd julebordet uden at gå på kompromis med din sundhed
Deltagerne blev vurderet for depressive symptomer i slutningen af 1990’erne og derefter fulgt i 25 år.
Ifølge Medical News Today viste resultaterne, at personer med fem eller flere depressive symptomer havde 27 procent højere risiko for at udvikle demens senere i livet.
Forskerne understreger dog, at tallet i sig selv ikke forklarer hele sammenhængen.
Seks symptomer i fokus
Den øgede risiko viste sig især at hænge sammen med seks bestemte symptomer.
Læs også: Adenovirus kan ikke behandles og dukker nu op igen
Det drejer sig blandt andet om koncentrationsbesvær, nervøsitet, manglende selvtillid og vanskeligheder ved at håndtere problemer.
To af symptomerne, tab af selvtillid og manglende evne til at klare udfordringer, var forbundet med næsten 50 procent højere demensrisiko, ifølge studiets analyser.
Studiets hovedforfatter, Philipp Frank fra University College London, forklarer til Medical News Today, at tidligere forskning ofte har behandlet depression som én samlet tilstand, hvilket kan have skjult vigtige forskelle.
Forebyggelse
Eksterne eksperter peger på, at resultaterne kan få betydning for både forebyggelse og tidlig rådgivning.
Læs også: Læge deler råd mod tømmermænd - og det involverer ost
Psykiater Richard A. Bermudes fremhæver overfor Medical News Today, at visse symptomer kan være tegn på ændringer i hjernens funktion.
Geriater Kamal Wagle vurderer samtidig, at der er behov for mere forskning i andre befolkningsgrupper.
Kilder: Medical News Today og The Lancet Psychiatry.
Læs også: Nye forskning afslører, at fillers kan skade ansigtets blodkar