Forskere tester hjemmetagede blodprøver mod Alzheimer

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et enkelt prik i fingeren kan blive nøglen til, hvem der fremover får mulighed for at bidrage til Alzheimerforskning.

For mange mennesker føles alvorlig sygdom som noget, der hører hospitaler, speciallæger og lange ventelister til.

Afstand, tid og overskud afgør ofte, hvem der kan deltage i forskning, og hvem der bliver efterladt på sidelinjen.

Ny international forskning peger nu på, at netop den virkelighed kan være på vej til at ændre sig.

Forskning uden klinik

Et stort samarbejde mellem forskere i USA og Europa har vist, at biologiske tegn på Alzheimers sygdom kan måles via en enkel blodprøve taget fra fingerspidsen.

Læs også: Mange danskere efterlyser større fokus på tiden efter vægttab: Nu skal lægerne inddrages

Prøven kan indsamles derhjemme og sendes med posten uden køling eller særlig behandling.

Studiet er ledet af Banner Health i samarbejde med blandt andet University of Exeter og omfatter 337 deltagere fra syv europæiske centre.

Resultaterne er offentliggjort i Nature Medicine og repræsenterer den hidtil mest omfattende afprøvning af metoden.

Overraskende præcision

Alzheimer diagnosticeres normalt via hjernescanninger eller rygmarvsprøver, som både er dyre og belastende. Blodbaserede biomarkører har længe været et mål, men praktiske udfordringer har begrænset deres brug uden for klinikker.

Læs også: Tusindvis ramt i USA: Nu er mæslinger konstateret i Danmark

Forskerne viste, at fingerprik-prøver kunne måle centrale markører for Alzheimers sygdom med høj præcision.

Især markøren p-tau217 viste næsten samme resultater som traditionelle blodprøver og stemte godt overens med forandringer i hjernen.

Nye døre åbnes

University of Exeter stod for den del af studiet, hvor deltagerne selv tog prøverne. Det lykkedes uden sundhedspersonale til stede, hvilket peger på helt nye muligheder for fremtidig forskning.

Metoden er endnu ikke klar til klinisk brug, men den kan få stor betydning for rekruttering til studier, overvågning af sygdom og inddragelse af grupper, der tidligere har været underrepræsenteret. På længere sigt kan den også bruges i forskning i andre hjernesygdomme.

Læs også: Mange mænd risikerer alvorlig sygdom: Nu tilbydes helbredstjek ved fodboldstævner

Artiklen er baseret på informationer fra Nature Medicine og News Medical

Læs også: Mæslinger var næsten fortid: Nu spreder den sig igen i USA

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Sover din partner dårligt, kan I begge ende med at spise mere usundt

Det er ikke altid din egen nat, der afgør, hvad du putter i munden dagen efter.

Ekspert afslører: På disse tidspunkter bør du spise for at styrke dit stofskifte

Det er ikke kun vigtigt, hvad du spiser, men også hvornår du spiser.Ifølge endokrinologen Bradley Neutel kan...

EU investerer 28 millioner kroner i vaccine mod leverkræft: Sådan skal den virke

Teknologien bag sprøjten skal nu lære immunforsvaret at genkende svulster.

Sådan bør skifteholdsarbejdere håndtere deres forstyrrede søvn

Nattevagter, vekslende skift og et mørklagt soveværelse midt på dagen er hverdag for hundredtusindvis af danskere, og nu er der kommet et evidensbaseret bud på, hvad der faktisk hjælper.

Sover din partner dårligt, kan I begge ende med at spise mere usundt

Det er ikke altid din egen nat, der afgør, hvad du putter i munden dagen efter.

Ekspert afslører: På disse tidspunkter bør du spise for at styrke dit stofskifte

Det er ikke kun vigtigt, hvad du spiser, men også hvornår du spiser.Ifølge endokrinologen Bradley Neutel kan...

EU investerer 28 millioner kroner i vaccine mod leverkræft: Sådan skal den virke

Teknologien bag sprøjten skal nu lære immunforsvaret at genkende svulster.