Søvn har i mange år været forbundet med velvære og restitution.
Ny forskning viser nu, at søvn også kan indeholde oplysninger, som rækker langt ud over træthed og søvnkvalitet.
Et studie offentliggjort i Nature Medicine beskriver, hvordan kunstig intelligens kan bruge data fra én nats søvn til at vurdere risikoen for en lang række sygdomme.
AI undersøger søvnen
Studiet er udført af forskere fra Stanford Medicine og deres samarbejdspartnere.
Læs også: Du kan miste en femtedel af din knoglemasse i overgangsalderen: Ny forskning viser hvad der hjælper
De har udviklet en AI model kaldet SleepFM, som er trænet på næsten 600.000 timers søvndata fra omkring 65.000 personer.
Oplysningerne stammer fra polysomnografi, en hospitalsundersøgelse hvor hjerneaktivitet, hjerterytme, vejrtrækning og bevægelser måles gennem natten.
Ifølge Nature Medicine blev disse søvndata koblet med patienternes elektroniske journaler, som i nogle tilfælde rakte op til 25 år frem i tiden.
Det gav forskerne mulighed for at se, om bestemte mønstre i søvnen hang sammen med senere sygdom.
Læs også: Livmoderfibromer rammer flere og flere kvinder: Nu er der behandlinger der undgår operation
Hvad resultaterne viser
Modellen kunne forudsige risikoen for 130 forskellige sygdomme med rimelig præcision.
Det gælder blandt andet visse kræftformer, hjerte-kar-sygdomme, psykiske lidelser og neurologiske sygdomme, rapporterer Nature Medicine.
Stanford Medicine oplyser, at resultaterne var stærkest, når flere kropssignaler blev analyseret samlet, fremfor hver for sig.
Hvad betyder det?
Forskerne understreger, at modellen endnu ikke kan forklare sine vurderinger på en måde, som er let at bruge i klinikken. Derfor er teknologien ikke klar til almindelig behandling.
Læs også: Disse 7 sygdomme hos kvinder er historisk underforskede: Nu er der sat millioner af til at ændre det
Studiet peger dog på, at eksisterende søvndata kan få større betydning i fremtidig forebyggelse, hvis metoden videreudvikles og testes bredere.
Kilder: Stanford Medicine og Nature Medicine.
Læs også: Øresus og konstant øreringning: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.