Teknologi, der kan aflæse signaler fra hjernen, har længe været under udvikling.
Formålet er at hjælpe mennesker, som har mistet evnen til at bevæge sig eller kommunikere.
Ifølge amerikanske kliniske forsøgsregistre arbejdes der internationalt med løsninger til blandt andet personer med slagtilfælde, ALS og cerebral parese.
I denne sammenhæng er Neuralink blevet et kendt navn.
Læs også: Denne forandring ved øjnene kan være forbundet med øget risiko for hjertesygdom
Virksomheden, som er stiftet af Elon Musk, arbejder med et implantat, der forbinder hjernen direkte med en computer.
The Independent har tidligere rapporteret, at teknologien i de første forsøg gjorde det muligt for lammede personer at styre computere og spille spil ved hjælp af tanker alene.
Forsøg under kontrol
Neuralinks teknologi er fortsat på forsøgsstadiet. Ifølge Euronews er chippen siden januar 2024 blevet implanteret i 12 personer med alvorlige bevægelseshandicap.
Deltagerne har blandt andet haft rygmarvsskader eller ALS, som gradvist svækker kroppens bevægelser.
Læs også: Lugter du stadigvæk efter et bad? Det kan skyldes disse hudlidelser
Forsøgene har fokus på at teste, om implantatet er sikkert, og om det kan fungere stabilt over tid.
Elon Musk har oplyst, at mere end 10.000 mennesker har meldt sig til Neuralinks patientregister.
Et nyt skridt
Det mest opsigtsvækkende resultat blev vist i en video delt af Neuralink på X.
Her demonstrerede forsøgspersonen Rocky Stoutenburgh, der har været lammet siden 2006, at han kunne styre en robotarm ved hjælp af sine tanker.
Læs også: Type 2-diabetes rammer flere yngre: Disse faktorer øger din risiko
Ifølge Neuralink betyder det, at hjernesignaler nu kan bruges til at kontrollere fysiske hjælpemidler og ikke kun digitale enheder.
Samtidig understreger Euronews, at resultaterne stadig er tidlige, og at der er behov for længere tids forskning, før teknologien kan vurderes fuldt ud.
Kilder: Euronews og The Independent.
Læs også: Ny behandling giver børn med den hårdeste blodkræft markant bedre chancer
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.