For luftvejsvirus som influenza begynder infektionen typisk i næsen, og det har fået forskere til at overveje, om immunforsvaret bør aktiveres netop dér.
Ifølge WashU Medicine er interessen vokset i takt med, at H5N1 fugleinfluenza fortsat spreder sig blandt dyr og i enkelte tilfælde smitter mennesker i USA.
Virussets udbredelse blandt dyr giver mulighed for, at det kan ændre sig og på sigt udgøre en større risiko for mennesker.
Udfordringer ved nuværende vacciner
Eksisterende influenzavacciner gives som indsprøjtning og er primært udviklet til at mindske alvorlig sygdom.
Læs også: Hvad din hud kan afsløre om din leversundhed: 6 tegn du bør kende
Ifølge WashU Medicine er den nuværende fugleinfluenzavaccine desuden baseret på ældre virusvarianter og ikke bredt tilgængelig.
Et andet problem er, at mange mennesker allerede har immunitet fra tidligere influenzainfektioner eller vaccinationer.
Det kan påvirke, hvordan kroppen reagerer på nye vacciner.
En vaccine gennem næsen
Forskere ved Washington University School of Medicine har udviklet en vaccine, der gives som næsespray.
Læs også: Overset Ozempic-bivirkning kommer frem i lyset: Næsten 4 ud af 10 oplever det
Målet er at skabe en stærk immunreaktion direkte i næse og lunger, hvor smitten normalt starter.
Ifølge forskerne bygger vaccinen på en kendt teknologi, som også er brugt i en nasal covid 19-vaccine, der allerede anvendes i Indien.
Hvad viste forsøgene
Resultaterne fra dyreforsøgene er centrale. Ifølge WashU Medicine gav næsevaccinen næsten fuld beskyttelse mod H5N1 hos mus og hamstere.
Effekten var også tydelig hos dyr, der allerede havde influenzaimmunitet, og var stærkere end ved indsprøjtning.
Læs også: 16-årigt studie: Dårligt syn øger demensrisikoen med op til 57 procent
Studiet, som er offentliggjort i Cell Reports Medicine, peger på, at beskyttelse i luftvejene kan blive et vigtigt element i fremtidens influenzaberedskab.
Kilder: Science Daily og Cell Reports Medicine.
Læs også: HPV-vaccinen kan have en uventet gevinst for kvinder, der senere bliver gravide
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.