Et nyt studie viser, at små børn kan være særligt udsatte, når de spiser bestemte lokalt dyrkede fødevarer i det sydøstlige Brasilien.
Ifølge forskerne er det ikke tale om akut fare, men om en risiko, der opstår ved gentagen indtagelse over længere tid.
Beregningerne bygger på internationale sundhedsmodeller og forbrugsdata fra det brasilianske statistikbureau IBGE.
For voksne ligger den samlede sundhedsrisiko under de fastsatte grænser. For børn under seks år er billedet anderledes.
Læs også: Sådan bør du tilberede dine æg, hvis du vil passe på hjertet
Her overstiger risikoen grænseværdien ved indtagelse af bananer dyrket i området.
Årsagen er især indholdet af bly, som er kendt for at kunne skade børns hjerneudvikling.
Forurenet jord
Baggrunden for undersøgelsen, som er publiceret i Environmental Geochemistry and Health, er kollapset af Fundão-minedæmningen i 2015 i delstaten Minas Gerais.
Store mængder mineaffald blev ført med floderne mod Doce-flodens delta, blandt andet til området omkring byen Linhares i Espírito Santo.
Læs også: 30 års forskning i 160.000 kvinder: Denne kost kan mindske risikoen for brystkræft
Ifølge forskerne indeholder jorden stadig forhøjede mængder af metaller som cadmium, krom, kobber, nikkel og bly.
Disse stoffer er bundet til jernoxider i affaldet og kan fortsat optages af planter.
Fødevarer i fokus
Forskerne undersøgte banan, kassava og kakao. Resultaterne viser, at metaller i banan og kassava hovedsageligt samler sig i rødderne, mens kakao i højere grad ophober dem i frugtkødet.
I flere tilfælde lå niveauerne af kobber og bly over de grænser, som FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, anbefaler.
Læs også: Sådan kan det påvirke dit blodtryk, når du drikker sodavand
Risikoen er størst for børn, fordi deres kroppe er mindre og stadig under udvikling, og fordi selv små mængder kan få større betydning over tid.
Kilder: SciTechDaily og Environmental Geochemistry and Health.
Læs også: 8 tegn på B1-vitaminmangel der let forveksles med træthed og nervesmerter
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.