Du har gjort det tusindvis af gange uden at tænke over det. Midt i stilheden, i bussen, på arbejdet eller derhjemme på sofaen.
En dyb indånding, et åbent gab, og så er det overstået. Det føles banalt. Næsten ubetydeligt. Men inde i dit hoved sker der mere, end forskere længe har været klar over.
Ny forskning viser, at gab ikke bare er et tegn på træthed, men en handling, der påvirker hjernen på måder, som ikke ligner almindelig vejrtrækning.
Et kig ind i hjernen
Forskere fra University of New South Wales i Australien har undersøgt 22 raske personer ved hjælp af MR-scanninger af hoved og hals.
Læs også: 38-årige Laura troede bare, hun var træt – det viste sig at være kræft
Deltagerne blev scannet, mens de både gabte og trak vejret dybt, så forskerne kunne sammenligne kroppens reaktioner.
Forventningen var, at gab og dyb vejrtrækning ville give næsten ens resultater. Det gjorde de ikke. Tværtimod viste scanningerne tydelige forskelle, som ændrede forskernes forståelse af, hvad et gab egentlig gør.
En anderledes reaktion
Når deltagerne gabte, bevægede hjernevæsken sig væk fra hjernen på en måde, der ikke blev set ved dyb vejrtrækning.
Samtidig steg blodgennemstrømningen ud af hjernen. Det peger på, at gab er en særskilt neurologisk proces og ikke bare en forstørret indånding.
Læs også: Alzheimer’s-forsøg vækker international opmærksomhed
Forskerne mener, at denne mekanisme kan være med til at regulere forholdene i hjernen, blandt andet ved at hjælpe med temperaturkontrol.
Mere end en vane
Studiet viste også, at hver person har sit eget gabemønster. Det tyder på, at gab er indbygget i hjernens neurologiske programmering.
Næste gang du gaber, er det måske ikke kedsomhed, men hjernen, der passer sig selv.