Det danske drikkevand kan øge risikoen for tarmkræft

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny vurdering peger på en mulig kræftrisiko i danskernes drikkevand, og nu kan grænseværdien for nitrat blive sat markant ned.

Miljøminister Magnus Heunicke vil sænke grænseværdien for nitrat i drikkevand. Det sker efter en anbefaling fra en ekspertgruppe, som ministeriet selv har nedsat, skriver DR.

I dag må der være op til 50 milligram nitrat per liter vand. Ekspertgruppen anbefaler, at grænsen sænkes til seks milligram.

Ifølge ministeren er der tale om en hastesag, fordi anbefalingen kommer fra uafhængige eksperter.

Regeringen skal nu se på, hvordan en ny grænse kan gennemføres.

Læs også: Sådan kan hakket oksekød påvirke din krop, hvis du spiser det hver dag

Risiko for kræft

Tarmkræft er en af de mest udbredte kræftformer i Danmark, oplyser Kræftens Bekæmpelse.

Et dansk studie fra 2024 publiceret i Science of The Total Environment, viser, at cirka 130 tilfælde om året kan hænge sammen med nitrat i drikkevandet. Det svarer til knap tre procent af alle tilfælde.

Ekspertgruppen vurderer, at en lavere grænse kan forebygge mellem 50 og 70 tilfælde årligt.

Nitrat stammer især fra landbrugets brug af gødning, som kan sive ned i grundvandet.

Læs også: Spiser du sent på dagen? Sådan reagerer dit blodsukker

Ifølge Miljøstyrelsen ligger de fleste boringer under seks milligram, men omkring 300 ud af 2.500 boringer ligger over det niveau.

Dyr løsning

I Aalborg er problemet særligt tydeligt. Her siver nitrat lettere ned i jorden. Ifølge DR kan 74 af de 130 nitratrelaterede tilfælde knyttes til området.

Kommunen har besluttet at rense drikkevandet. Det koster 645 millioner kroner.

Regningen sendes videre til borgerne, som kan betale omkring 1.000 kroner ekstra om året i ti år.

Læs også: Forskere finder overraskende forbindelse mellem vitamin B2 og kræft

Flere forskere peger ifølge DR på, at det er vigtigere at forhindre forureningen ved kilden end at rense vandet bagefter.

Kilder: DR, Kræftens Bekæmpelse og Science of The Total Environment.

Læs også: Disse frugter og grøntsager er lettere for din fordøjelse

Andre Artikler

Sådan kan hakket oksekød påvirke din krop, hvis du spiser det hver dag

En amerikansk diætist spiste magert hakket oksekød hver dag i en uge for at undersøge, hvordan kroppen reagerede....

Så meget kan armens placering ændre din blodtryksmåling

Forskning viser, at armens placering kan påvirke blodtryksmålingerne markant.

Spiser du sent på dagen? Sådan reagerer dit blodsukker

Mange tager en snack sent om aftenen, men forskning viser, at det måske ikke er den bedste idé.

Forskere finder overraskende forbindelse mellem vitamin B2 og kræft

Et vitamin de fleste forbinder med sundhed, kan måske give kræftceller en uventet fordel, viser nyt studie fra tyske forskere.

Sådan kan hakket oksekød påvirke din krop, hvis du spiser det hver dag

En amerikansk diætist spiste magert hakket oksekød hver dag i en uge for at undersøge, hvordan kroppen reagerede....

Så meget kan armens placering ændre din blodtryksmåling

Forskning viser, at armens placering kan påvirke blodtryksmålingerne markant.

Spiser du sent på dagen? Sådan reagerer dit blodsukker

Mange tager en snack sent om aftenen, men forskning viser, at det måske ikke er den bedste idé.