Interessen for et langt liv er vokset i de senere år. I dag taler forskere dog ikke kun om, hvor længe vi lever. De taler også om, hvor længe vi kan leve et sundt og aktivt liv.
Ifølge en artikel i mediet Parade arbejder flere læger og forskere nu med, hvordan daglige vaner påvirker kroppens aldring.
Det gælder blandt andet søvn, stress, sociale relationer og fysisk aktivitet.
Forskningen peger på, at livsstilen kan have stor betydning for både helbred og levetid.
Læs også: Sult og dårligt humør: det er ikke dit blodsukker der styrer dit sind - hvad er det så?
Forskning i bevægelse
Flere undersøgelser har vist, at fysisk aktivitet kan påvirke levetiden.
En gennemgang af forskning i Journal of Aging Research viser, at mennesker, der er fysisk aktive, generelt har lavere risiko for at dø tidligt end personer, der bevæger sig meget lidt.
Bevægelse kan også forbedre blodtryk, styrke muskler og hjælpe kroppen med at fungere bedre.
Samtidig kan fysisk aktivitet være med til at bevare muskelmasse, som naturligt falder med alderen.
Læs også: Dit daglige sukkerindtag kan påvirke din hukommelse og hjernefunktion over tid
Kosttilskud
Selvom livsstil spiller en stor rolle, vælger mange stadig kosttilskud som en måde at forbedre deres sundhed på.
Ifølge læger skyldes det blandt andet, at kosttilskud er nemme at bruge. De kræver ikke den samme indsats som ændringer i hverdagen.
Markedet for kosttilskud er derfor vokset kraftigt og vurderes globalt at være omkring 150 milliarder dollar, ifølge læge Dr. Nisha Chellam.
Den vigtigste vane
Alligevel mener flere eksperter, at kosttilskud ikke er det vigtigste, hvis man vil leve længere.
Læs også: Et dagligt skvæt ekstra jomfru olivenolie kan sænke dit LDL og beskytte dit hjerte
Ifølge læger, som Parade har talt med, kan blot 30 minutters daglig bevægelse have en større effekt på både sundhed og levetid end kosttilskud.
Regelmæssig fysisk aktivitet styrker både kroppen og kredsløbet og kan samtidig mindske risikoen for flere sygdomme.
Kilder: Parade og Journal of Aging Research.
Læs også: Springer du morgenmad over? Det kobles til 10 procent højere risiko for metabolisk syndrom