De mest aggressive kræftformer og sådan beskytter du dig mod dem

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange kræftformer kan i dag behandles med gode resultater, især når sygdommen opdages tidligt, skriver mediet Focus.de.

Nogle kræfttyper er dog særligt aggressive, fordi de vokser hurtigt eller ofte opdages sent.

Her er nogle af de mest alvorlige kræftformer samt råd til at reducere risikoen for kræft.

Bugspytkirtelkræft har den dårligste prognose

Foto: Shutterstock.com

Bugspytkirtelkræft udvikler sig ofte i det væv, der producerer fordøjelsesenzymer.

Læs også: Alzheimers kan måske opdages et årti før de første symptomer

Sygdommen giver som regel ingen tydelige symptomer i de tidlige stadier.

Sen opdagelse gør sygdommen farlig

Foto: Shutterstock.com

Tumoren bliver ofte først fundet i et fremskredent stadie, hvor operation ikke længere er mulig.

Det reducerer chancen for overlevelse markant.

Rygning og overvægt øger risikoen

Foto: Shutterstock.com

Rygning, passiv rygning, svær overvægt og type 2-diabetes nævnes som væsentlige risikofaktorer for bugspytkirtelkræft.

Læs også: Er det usundt at spise det samme hver dag? Diætist giver svaret

Leverkræft opdages ofte sent

Foto: Shutterstock.com

Leverkræft udvikler sig ofte på baggrund af skrumpelever eller kroniske leverbetændelser som hepatitis B og hepatitis C.

Behandlingsmulighederne er begrænsede

Foto: Shutterstock.com

Mange patienter får først symptomer sent i sygdomsforløbet.

I tre ud af fire tilfælde kan kræften ikke længere fjernes kirurgisk ved diagnosen, ifølge Focus.de.

Alkohol er en vigtig risikofaktor

Foto: Shutterstock.com

Alkoholforbrug forbindes med en betydelig del af leverkræfttilfældene.

Læs også: Ny opdagelse: Tidligere corona-smittede kan få skjulte øjenproblemer

Et højt forbrug af medicin nævnes også som en belastning for leveren.

Lungekræft vokser hurtigt

Foto: Shutterstock.com

Den småcellede form for lungekræft spreder sig hurtigt og opdages ofte først, når sygdommen allerede har dannet metastaser.

Rygning og luftforurening øger risikoen

Foto: Shutterstock.com

Rygning er en central risikofaktor, men også udstødningsgasser, smog og fine partikler forbindes med øget risiko for lungekræft.

Den mest aggressive hjernetumor

Foto: Shutterstock.com

Hos voksne er glioblastom den hyppigste og mest ondartede form for hjernetumor. Tumoren vokser ekstremt hurtigt.

Læs også: Personligt tilpasset gangtræning kan reducere knæsmerter

Tumoren kan fordoble sin størrelse på 50 dage

Foto: Shutterstock.com

Ifølge Focus.de fordobler et glioblastom i gennemsnit sin størrelse hver 50. dag, hvilket forklarer den alvorlige prognose.

Livsstil påvirker ikke risikoen for hjernetumorer

Foto: Shutterstock.com

Der nævnes ingen livsstilsfaktorer, som har dokumenteret indflydelse på risikoen for hjernetumorer.

Akut leukæmi er særligt alvorlig

Foto: Shutterstock.com

Ved leukæmi formerer umodne blodceller sig ukontrolleret. De akutte former udvikler sig hurtigt og kan være livstruende på få uger uden behandling.

Symptomerne kan ligne en almindelig infektion

Foto: Shutterstock.com

Tidlige tegn på leukæmi er ofte uspecifikke, hvilket kan gøre sygdommen vanskelig at opdage i tide.

Læs også: Eksperter peger på fire vaner, der bliver vigtigere efter 60

Stråling nævnes som mulig risikofaktor

Foto: Shutterstock.com

Røntgenstråling og radioaktiv stråling fremhæves som forhold, der muligvis kan fremme udviklingen af leukæmi.

Kræftrisikoen kan reduceres gennem livsstil

Foto: Shutterstock.com

Eksperter vurderer, at en stor del af kræfttilfældene kan forebygges.

Eksperter anbefaler blandt andet at undgå rygning, holde en sund vægt, være fysisk aktiv, spise varieret, begrænse alkohol, beskytte sig mod solen, undgå kræftfremkaldende stoffer og følge anbefalede vaccinationsprogrammer.

Kilder: Focus.de.

Andre Artikler

Tidspunktet for dine måltider kan påvirke mængden af mavefedt

Ny forskning viser, at kroppens døgnrytme kan have betydning for både vægt og kolesterol.

Alzheimers kan måske opdages et årti før de første symptomer

Ny forskning tyder på, at en simpel blodprøve kan blive et vigtigt redskab til at opdage risikoen for Alzheimers sygdom flere år, før de første symptomer viser sig.

Er det usundt at spise det samme hver dag? Diætist giver svaret

De samme måltider hver dag kan virke som en nem løsning, men ifølge en diætist kan det få betydning for både sundhed og kostvaner.

Diætist spiste vandmelon hver dag i flere uger – her er resultaterne

En diætist spiste en kop vandmelon hver dag i flere uger for at se, hvad hun selv lagde...

Tidspunktet for dine måltider kan påvirke mængden af mavefedt

Ny forskning viser, at kroppens døgnrytme kan have betydning for både vægt og kolesterol.

Alzheimers kan måske opdages et årti før de første symptomer

Ny forskning tyder på, at en simpel blodprøve kan blive et vigtigt redskab til at opdage risikoen for Alzheimers sygdom flere år, før de første symptomer viser sig.

Er det usundt at spise det samme hver dag? Diætist giver svaret

De samme måltider hver dag kan virke som en nem løsning, men ifølge en diætist kan det få betydning for både sundhed og kostvaner.