Kan du sætte dig ned på gulvet og rejse dig igen uden at støtte dig til hænder, knæ eller møbler? Din evne til netop det siger overraskende meget om hvor længe du kan forvente at leve.
Et fagfællebedømt studie af 4.282 voksne fandt at deltagerne med den laveste score i sætte-rejse-testen havde en dødelighed på 42,1 procent i løbet af godt 12 år. Til sammenligning døde kun 3,7 procent af dem der scorede maksimalt.
Studiet blev offentliggjort i juni 2025 i European Journal of Preventive Cardiology og er ledet af idrætslægen Claudio Gil Araújo fra Rio de Janeiro-klinikken Clinimex. Han udviklede selv testen for over 25 år siden som en enkel måde at vurdere den samlede muskuloskeletale form.
Sådan udfører du testen
Testen er lige så simpel som den lyder. Du starter stående, sætter dig på gulvet i skrædderstilling og rejser dig op igen uden at bruge hænder, knæ, underarme eller andre støttepunkter. Du får fem point for at sætte dig og fem point for at rejse dig, i alt op til ti point.
Læs også: Forskere tager nyt skridt i jagten på et længere liv
For hver støtte du bruger, hånd, knæ, underarm eller en anden kropsdel du læner dig på, trækkes ét point fra. Vakler eller mister du let balancen, trækkes yderligere et halvt point. Bedøm dig selv ærligt, eller endnu bedre, bed en anden se med.
Hvad din score betyder
I det nye studie blev deltagerne fulgt i median 12,3 år. Forskerne fordelte dem i fem grupper efter score og opgjorde dødelighed inden for hver gruppe.
Score 10 (perfekt): 3,7 procent døde
Score 8,5-9,5: 7,0 procent
Læs også: 5 levetidsvaner fra verdens ældste befolkninger, der faktisk holder vand
Score 8: 11,1 procent
Score 4,5-7,5: 20,4 procent
Score 0-4: 42,1 procent
Efter justering for alder, køn, BMI og andre kendte risikofaktorer havde deltagerne med de laveste scorer 3,8 gange højere risiko for at dø af naturlige årsager og cirka seks gange højere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom sammenlignet med dem der scorede maksimalt.
Læs også: En halv time med en bog kan være forbundet med 23 måneders længere levetid
Resultaterne bygger videre på et tidligere studie fra 2012 med 2.002 deltagere i alderen 51-80 år. Her fandt forskerne at hvert ekstra point i sætte-rejse-testen svarede til 21 procents bedre overlevelse over den godt seks år lange opfølgning.
Hvad testen ikke fortæller dig
En dårlig score er ikke en dom. Testen viser et øjebliksbillede af krop og bevægelighed, ikke en fastlåst prognose. Studierne påviser en statistisk sammenhæng mellem lav score og forhøjet dødsrisiko, ikke at selve testen forårsager død eller liv. Overvægt, ledproblemer eller en aktuel skade kan trække scoren ned uden at være en akut helbredstrussel.
Til gengæld peger fundene på at kroppens evne til at klare basale bevægelser er en stærkere indikator for sundhed end mange antager. Sætte-rejse-testen fanger både muskelstyrke, fleksibilitet, balance og koordination i en enkelt, kort prøve.
Kardiolog Prashant Rao fra Beth Israel Deaconess Medical Center i Boston påpegede i mediet TCTMD at scoren stort set er den samme for mænd og kvinder fordi mænd typisk har mere styrke mens kvinder kompenserer med bedre fleksibilitet.
Læs også: Olivia de Havilland blev 104 år gammel - disse tre ting mente hun var nøglen
Testudvikleren Araújo har samme sted understreget at testen ideelt bør udføres i et superviseret miljø, ikke som en spontan hjemmetest. Er du over 60 eller har gener i led eller ryg, så tal med din læge eller en fysioterapeut inden du prøver.
Sådan kan du forbedre din score
Kombinationen af styrke, fleksibilitet og balance kan trænes op i alle aldre. Kroppen kan blive stærkere og mere bevægelig langt op i årene. Araújo har tidligere fortalt at han har set folk helt op i 90’erne forbedre deres SRT-score gennem målrettet træning.
Praktiske greb der arbejder på alle tre komponenter er styrketræning af ben, kernemuskler og bagdel to gange om ugen, mobilitetsøvelser for hofter og ankler, og balancetræning som at stå på ét ben mens du børster tænder. Yoga, pilates og tai chi rammer også netop den kombination af smidighed og kropskontrol som testen belønner.
Læs også: Vi lever længere end nogensinde – men ikke nødvendigvis sundere, viser ny undersøgelse