Mænd med den stærkeste tilslutning til sunde koststile kan forvente at leve op til 3 år længere end mænd med de dårligste madvaner, og det gælder uanset deres genetiske forudsætninger for et langt liv.
Det viser en analyse af 103.649 briter offentliggjort i det fagfællebedømte tidsskrift Science Advances i februar 2026.
For kvinder var den beregnede gevinst 1,5 til 2,3 ekstra leveår ved samme sammenligning. Tallene er modelberegnede estimater ved 45-års-alderen og bygger på en såkaldt life-table-metode, hvor forskerne kombinerede britiske dødelighedstal med den observerede risiko blandt deltagerne.
Fem koststile viste samme retning
Studiet fulgte deltagere fra UK Biobank i en gennemsnitlig periode på 10,6 år, og forskerne registrerede 4.314 dødsfald undervejs.
Læs også: Prøv sæt dig-rejs dig-testen: din score kan afsløre din risiko for tidlig død
Forskerne sammenlignede fem etablerede koststile. Det drejer sig om Alternate Healthy Eating Index-2010 (AHEI-2010), Alternate Mediterranean Diet (AMED), Healthful Plant-based Diet Index (hPDI), Dietary Approaches to Stop Hypertension (DASH) og Diabetes Risk Reduction Diet (DRRD).
Fælles for dem alle er et højt indtag af grøntsager, frugt, fuldkorn, bælgfrugter, nødder og fisk, samt et lavt indtag af rødt og forarbejdet kød, sukker og raffinerede korn.
Deltagere i den øverste femtedel af tilslutning havde omkring 20 procent lavere risiko for at dø af enhver årsag i opfølgningsperioden end deltagere i den nederste femtedel, oplyser American Council on Science and Health i sin gennemgang af studiet.
Gener satte ikke loftet
Det centrale nye i studiet er at kosten trak i samme retning uanset arvelig disposition. Forskerne beregnede en polygenetisk score på 19 genvarianter der er koblet til lang levetid, og delte deltagerne op i lav, mellem og høj genetisk sandsynlighed for et langt liv.
Læs også: Forskere tager nyt skridt i jagten på et længere liv
Beskrivelsen af scoren fremgår af en gennemgang på vrfoundation.org.
Der var ingen signifikant vekselvirkning mellem gener og kost for de fleste af de fem koststile. Med andre ord forsvandt fordelene ved sund kost ikke hos dem der genetisk var mindre heldigt stillet, og de blev ikke urimeligt store hos dem med de bedste gener.
Sund mad virker altså både som et selvstændigt bidrag og som noget alle kan drage nytte af.
Kombineres begge fordele, hentede mænd med både sund kost og gunstige gener op til 3,2 ekstra år mens kvinder med samme kombination hentede op til 5,5 år. Det er dog en modelberegnet gevinst ved to samtidige fordele, ikke effekten af kosten alene.
Læs også: 5 levetidsvaner fra verdens ældste befolkninger, der faktisk holder vand
Hvad kan man tage med hjem
Studiet er et observationsstudie og kan ikke bevise årsag og virkning. Tallene er beregnede estimater ud fra britiske befolkningsdata og ikke en garanti for den enkelte.
Men konklusionen om at kosten trækker i samme retning på tværs af gener, bekræfter tidligere fund om at hverdagsvaner tæller.
For den der vil bruge fundene i praksis, peger forskerne på tværs af de fem koststile på det samme grundmønster: mere plantebaseret mad, mere fiber, mindre rødt og forarbejdet kød og færre raffinerede produkter.
Ingen af diæterne kræver ekstremer, og ingen af dem afhænger af hvad der står i din slægtsbog.
Læs også: En halv time med en bog kan være forbundet med 23 måneders længere levetid
Læs også: Olivia de Havilland blev 104 år gammel - disse tre ting mente hun var nøglen